Ren overlevelse…
Du godeste…. jeg skriver og fortæller om det her med store grin – fordi det altid hedder “at grine eller at græde” , og TRODS alt kan vi grine af det herhjemme.
Weekend med børn kan bare til tider være ren overlevelse! Og det hænder at jeg simpelthen ikke engang når at kigge mig selv i spejlet een eneste gang og igår da vi lagde os i seng – ret så trætte – der måtte vi lige kigge på hinanden en gang (for en gang skyld) og der sagde Minik:
Og jeg brød ud i grin og sagde at nu måtte han lige give mig et godt godnat kys for jeg kan ikke lige huske hvornår vi sidst gav hinanden et kys!
Arhmen, for faen….
Dengang jeg sad som mentor i DR programmet i 2013 med navnet “Mentor” hvor vi guidede unge mennesker i sang og musik, sagde Blachmann (som var The Godfather i hans program), i en indskudt sætning at alle der har prøvet at være på ferie med børn ved hvor hårdt det er at arbejde med børn. Og så 24/7. Vi var færdige af grin, for netop HAN kan sige de ting man tænker men ikke siger højt, fordi det må man ikke rigtig!
Nu om dage skal vi kunne klare det hele jo, og det at sige at man vitterlig har brug for et break fra sine børn er lidt fy-fy og man får (jeg gør i al fald) pisse dårlig samvittighed af at sige det og indimellem tænke det, FORDI i bund og grund skal vi være taknemmelige og glade for vores sunde og raske børn, liv, hverdag og glæde.
Men hør nu! DET ER VI ! I den grad, det er vi. Ikke sandt? Og det er jo for søren da ikke fordi vi ikke er glade for vores børn eller vores liv, når vi tænker eller siger sådan, det er fordi det er rigtigt! Vi ER bare meget trætte iblandt, og en weekend med børn KAN bare være hård. Og nu må det altså være OK indimellem at sige, at man er (fucking) TRÆT!
Sagen er den, at der er gang i den hele tiden. Ikke bare det meste af dagen – HELE TIDEN! Og hvis det ikk er den ene så er den anden.
Både lørdag og søndag tog vi sove ture på skift, Minik og jeg, for ligesom at lade op. Og “problemet” den her weekend var simpelthen bare at nætterne også var noget skidt. Det er dér man bare bliver slået hjem. Casper havde sygdoms relaterede irritationer og var oppe ofte, Sia er forkølet og var sur det meste af tiden, selvfølgelig, pga vejrtrækningen, sutten, flasken og det hele der ikke virkede for hende. Det er sjældent at nætterne er sådan – og vi er røv heldige med sovedygtige unger – så NÅR nætterne så (to i træk) er sådan, så går vi lidt ned. Og vores dejlige dreng er en meget aktiv dreng, så der er snak, larm, fest, leg, spil, og interessante observationer konstant og dem skal vi selvfølgelig indrulles i hele tiden og han har en evne til at få sagt mor eller far sådan cirka 80 gange på et minut!
Selvom han så også er lidt i trods alder (læs: vi skal løbe rundt efter ham, eks når han skal i seng, for det gider han ikke…), så er han jo til at tale med, hvorimod Sia jo stadig kun er med masser af lyd når hun er utilfreds, og kan man ikke trøste hende, så kan man ikke. Punktum.
Never the less -så fik vi aktiveret familien ganske udmærket! Lørdag tog vi i zoo og hyggede max sammen med ungernes farbror og kæreste. Det var dejligt. Koldt og friskt, og så hyggeligt.
De spiste med herhjemme og er i det hele taget ret så gode til at hjælpe til med nevø og niece.
Og så kan jeg ellers ikke huske en skid om den her weekend…. GRINER!!! Det har været omstændigt, og vi har gjort det bedste vi kunne, uden tvivl – og jeg mener virkelig at jeg ikke helt husker hvad vi ellers har lavet… Så meget i “den her skal lige klares” – gear har jeg været i! Og vi har skam været nærværende for og med børnene,- men måske lidt i en autopilot tilstand indimellem.
HAHAHAHAHAH! Oh my God.
Jeg kan sige så meget at hver aften når jeg så lagde mig i seng – ret tidligt – så puttede jeg med Casper og holdt om ham i lang tid, fordi jeg netop elsker ham så højt, og han er simpelthen en god dreng. Aktiv og med fart på (hans kælenavn blandt venner er The Situation…!),- men så god og sød. Og når der er ro på og jeg har lagt mig, så er der pludselig tid til at mærke alle følelser igen. Ligesom da Minik sagde “We did it” og jeg bad om et kys.
“Nå – ja, nu husker jeg – det er her vi er. Det er os. Og de er vores”.
I får lige afslutningsvis nogle dejlige stemningsbilleder. (så kan jeg også pludselig huske lidt mere om weekenden… Sia fik grød for første gang, jeg fik Valentins blomster, og CN fjollede :O) )
Hahaha – elsker det indlæg. Det er præsic sådan jeg/vi føler det efter en weekend. Mandag morgen kan være kærkommen 🙂