Farvel og vi ses.

Så tog de afsted…. det er aldrig særlig sjovt at sige farvel og vi ses. De er så langt væk – vores familier. Og man bliver på een eller anden måde så utrolig lettet i livet mens de er her,- uanset hvem fra familien der er hos os.

Det er meget vemodigt. Jeg er altid en smule ked af, at de er så langt væk. Jeg savner så tit. Og jeg ved at de har det på samme måde. Allesammen. Min familie og min svigerfamilie. Især når vi har de små unger.

Jeg har lige siden jeg flyttede til Norge efter gymnasiet i et år og derefter til Danmark for at studere, været top misundelig på mine venner og veninder, når de i weekend lige ku´nappe et tog hjem til mor og far. Nu hvor jeg har små børn er det dobbelt op. Min dreng, Casper på 4, og jeg talte om her til aften da vi puttede, at vi ville savne dem meget, men at vi nok skulle klare den. Og at vi nok skulle finde ud af det hele som vi plejer – indtil vi ser dem igen. Han spørger allerede nu hvornår vi tager til Grønland på besøg. Det er svært at forklare at der er laaaang tid til,- for i hans verden er der jo lang tid til. For os andre er sommeren og slut juni lige om hjørnet, og der tager vi afsted fordi Sia skal døbes i Qaqortoq, Sydgrønland hjemme hos Miniks familie, og der kommer min så også.

Jeg skal forholde mig munter og positiv omkring det, ellers opfanger han mit vemod. Og børn opfanger alt – man kan ikke skjule det. Så jeg skal op nu. Er lidt nede. Så klart.

Og hvad kan jeg sige – det gode er at jeg får travlt her i april. Jeg har meget at se til! Rigtig meget… kun få dage er blanke i kalenderen og det bliver en vild måned og en vild udfordring for os at få det til at gå op. Men igen – det skal nok gå. Andet er ikke muligt!

Idag havde jeg en rigtig positiv og øjenåbnende oplevelse i forbindelse med arbejde. Måske har I lagt mærke til det derude, men der samles ind hist og her til Børnecancer fonden – og jeg havde fornøjelsen af at synge lidt til et arrangement idag i Korsør hos Børnene på Glasværket. Her havde vi også besøg af Zander og Freya, som begge er syge og i behandling. Børn. Med cancer. Zanders mor holdt en fin tale om at være berørt og være forældre til et cancer ramt barn. Og selvom baggrunden er hård, så inspirerede hun til at man lige finder det ekstra overskud til sine børn og kærligheden. Hun og de er så seje. Allesammen.

Så det vil jeg gøre. Nu hvor jeg er lidt ked af det, og nu hvor vi igen skal finde vores egen lille rytme og dagligdag med alt hvad der hører med. Så vil jeg være taknemmelig. Taknemmelig for alt hvad vi har og alt hvad vi er. Også selvom vi har vores egne bekymringer, problemer, afsavn og “mangler”,- så er jeg taknemmelig. For det vi har af glæder, letheder, venner og familie og det vi i den grad IKKE mangler fylder langt, langt mere end det modsatte. Trods alt. Langt mere. Det skal man ofte minde sig selv om!

Samtidig skal vi huske at det okay, at være træt. Og sige det som det er. Har ondt i ryggen, er træt af alt det huslige, holder ikke lige diæten, er mega forkølet og små-syg på femte uge,- oven i al arbejdet er det meget at have to små børn hvoraf een af dem er en baby. MEN jeg skal blive bedre til nogle ting – og det har jeg indset indenfor den seneste uge og særligt idag. Selvom jeg er travl og har meget om ørerne indenfor og udenfor, så skal jeg skrue ned. Ned for tempo, ned for forventninger, ned for planlægning, ned for det jeg tror jeg skal gøre og bare mener jeg SKAL, ned for presset, ned for overdrevne bekymringer, ned for små ting der irriterer mig osv.

Jeg skal simpelthen blive bedre til og skrue op for “ro på”, huset løber ingen steder, alt i vores liv er sådan set organiseret og planlagt nok til at der er styr på det (det´jo mig der har ordnet det…), fremtiden ordner sig, jeg gør hvad jeg kan, der er ingen grund til at overdrive eller bruge for meget energi på alt eller intet for den sags skyld. Nu skal der bare ro på. Midt i al travlheden og det hektiske liv der venter. Ro på.

Det er 100% lettere sagt end gjort. Det ved jeg – for jeg er for vant til det andet. Men det er på tide. Færdig.

 

PS – læs evt lige dette her – det er på engelsk, kort og godt – men det er hamrende sjovt og ret så SPOT ON!,- men den er mest omkring vores stress med børn og børneopdragelse, samt alle bekymringer. Og hvis du læser så læs lige første kommentar også! Og lad gerne mændende læse det også ;O) HAHAHAHAH :

Parenting trend/The Daddy Complex