Nu går min datter…!

Jeg føler at jeg gentager mig selv lidt… men hvor bliver tiden af? Sia har sådan set fulgt diverse udviklings trin “til tiden”, såsom rulle/vende sig og møffe og kravle, men 1.august mens vi var i Ilulissat tog hun sine første skridt! Hun har stået op længe og har vist tegn på at det snart skulle være, men det kom alligevel bag på mig at nu er det nu.

Og kun efter 1 uge kan man tydeligt se, at hun virkelig har knækket koden og går mere og mere samt længere og længere ad gangen. Stadig med babysteps så at sige, og det er bare så nuttet, men I ved… hvad sker der for tidens hast?

Jeg tænker lidt at i og med vi også har Casper Nanoq, så har der ikke været samme tid til at “dyrke” Sia. Som vi kunne med Casper… hver en lille ting blev jo set og noteret, talt og skrevet om, og det eneste vi talte om derhjemme var ham og hans udvikling. Selvfølgelig er hovedemnerne herhjemme stadig ungerne og ikke mindst Sia, men det er på en lidt anden måde. Også fordi at der er så meget mere at se til og planlægge, tror jeg. Der går meget ´praktik´ i det. Hvilket er OK og helt forståeligt… vi øver os jo på at være 4 med hver dag der går, og det er ikke så lidt med de liv vi lever.

Men jeg har virkelig haft det sådan her á la: “Hov… der rullede hun lige rundt! Hvor længe har hun kunne det?!!?” og “HOV! – nu møver hun sig frem,- ih dog! Har hun gjort det før?!?!?” og “Så for søren NU kravler hun sgu!… er det nyt eller?!?!?”

Vores barnepige havde så åbenbart haft æren af at se hende vende sig første gang ;O) OG hendes farbror æren at se hende sætte sig op selv og blive siddende.

Men JEG og min MOR fik æren af at se hende gå sine første skridt. Jeg føler mig heldig og velsignet. Og jeg synes i øvrigt at det er pudsigt – FORDI – i sin tid da Casper tog sine første skridt sad jeg på sofaen sammen med min svigermor – Caspers farmor/ningi, og der så vi ham stavre ubalanceret og skægt afsted fra sofabord til tv´et, sådan ca. 5-6 små skridt :O) – og det synes vi jo var så dejligt at opleve sammen. Det var den 26.dec. 2012, Casper var 11 måneder næsten helt præcist.

Denne gang med Sia var det sammen med min mor. Sikke et held og sikke en dejlig ting.

Sia er så kun 9 mdr., så det er en del tidligere og jeg synes det er helt vildt, men jeg vil dog også sige at med hendes størrelse og drøjde, hendes styrke og vilje, hendes stålsathed og temperament,- så er jeg slet ikke overrasket :O)