Et par dejlige dage - trods skade og sløj!

En sikker hverdag?

img_2872

Hej kære alle jer derude der læser med!

Alle os der enten har eller har haft, og måske endda også dem der skal have små børn snart,- kender til diverse farer for de små unger i vores egne hjem. Jeg vil sige at jeg var noget i nærheden af hysterisk med mit første barn, vores dreng Casper, og havde alt fra dør stoppere, skabs og skuffe låse, bløde gummidutter til skarpe hjørner (eller bare hjørner), baby skumgummi underlag til gulv og fliser, beskyttelses puder alle steder og så videre og så videre. Alt det er sådan set også i orden, men indimellem kammede det lidt over – for som jeg jo også fandt ud af, så kunne jeg sådan set ikke beskytte ham for alt ej heller det hele. Men det at man prøver er naturligt og en god ting,- så længe vi har vores sunde fornuft med os. Nu om dage lader jeg ham kravle i træer og buske, mens jeg selvfølgelig holder skarpt øje og er klar med det splitsekund en mor kan rykke sig på hvis faren truer lige om hjørnet, og klar til trøst og forklaring til hvis der sker noget og han slår sig. For han skal også lære selv, at det ene og det andet kan være farligt og at man indimellem skal tænke sig lidt om.

Nu her efter vi har fået lillesøster, som nu er 1 år, så har det også fået en ekstra dimension -det med sikkerheden herhjemme. Al den beskyttelse jeg havde før er egentlig droppet bortset fra gulvbeskyttelse til der hvor hun leger, og det er egentlig underligt for der er mere fart på og gang i hende end der var i Casper – netop også fordi hun har sin storebror at rende efter. MEN Casper og jeg har indgået et samarbejde og Casper tager det meget alvorligt. Vi har talt om de ting der kan være farlige for baby og for lillesøster igennem de måneder hun har været. Bl.a. Caspers små legoer til eksempel, madrester hist og her, små legesager og store elastikker og poser osv. Casper tager det så alvorligt at da de engang var på hans værelse og lege og kassen med små legoer røg på gulvet og spredte sig overalt omkring Sia, så hylede han og skreg om hjælp samtidig med han febrilsk ryddede det op uden at kunne forhindre hende i at få fat på noget af det – hun kunne jo blive kvalt råbte han – og her hørte jeg at han i den grad har hørt hvad jeg sagde, men også at det måske alligevel havde været lidt for voldsomt for Casper, som altså er en ret følsom lille fyr selvom han er en rigtig dreng med krudt i bagen… Det var stof til eftertanke, og vi tog en ny snak og en ny aftale som bød på flere forslag til at man skal holde hovedet koldt og tage tingene fra lillesøster stille og roligt først, bede om hjælp, og så få hende væk fra legetøjet. Og er der noget i hendes mund allerede, så hjælper vi fluks, og ellers er vi snart der hvor vi godt kan sige til hende at hun skal spytte det ud og så gør hun det – også til sin bror.

Det er en hårfin balance og ting, og et helt nyt perspektiv til det at være forældre. Det er så svært fordi vi skal jo tage den med ro og lade børnene finde ud af mange af tingene selv, vi skal guide dem blidt men konsekvent igennem barndommen og livets farer og finurligheder uden at pakke dem ind i vat og uden at gøre dem bange, men også uden at de føler sig overladt til dem selv og ikke har os som sikkerheds net. Svær balance ikk?

Men i forhold til det med babyer i hjemmet og hele den første 2-3 årige tid med de små,- det er der vi former fundamentet for os selv som forældre men også for vores små rollinger.

Casper og jeg, har nu lavet en ny aftale,- vi vil læse sammen og for lillesøster, og prøve at sætte fingeren på alt det her – sammen. Et lille familie foretagende, fordi lillesøster forstår meget nu men absolut ikke alt, så os der ligesom kan forstå og tænke det længere vil tage ansvar sammen.

img_2867

Vi har fået Frederik Falderik – bogen om verdens mest uheldige dreng. En virkelig sjov, fjollet og god bog med et gran af alvor til hverdags farerne herhjemme, som i rigtig fin børnehøjde tager fat på sagen. Og Casper har altid grin og spørgsmål til de små historier i bogen. Det er lige fra “ej, man kan da ikke sove i vaskemaskinen, vel?” (med grin) til “Jeg skal aldrig have en perle i næsen….” efter vi havde læst den historie og jeg fortalte ham at jeg engang kom til det da jeg var en lille pige, og at jeg røg til lægen og at det slet ikke var sjovt. Hahahahah! (true story!).

img_2789

Det hjælper også os til at få det ned i netop børnehøjde, således at vi også føler vi holder den fine balance med hvad der kan forståes og hvad der er svært at forstå. Det skal ikke være skræmmende og angstprovokerende, nej,- verden kan hurtigt blive et alt for farligt sted at være, men det skal have den alvor det nu kræver, men som stadig gør at det bliver mere naturligt i hverdagen.

Se eks. her hvad Trine Panum KJeldsen skriver i bogen:

img_2810

Vores børns sikkerhed er nok noget af det vigtigste for os! Det gælder alle os med små børn i livet uanset om det er vores egne eller andres som betyder noget for os. Og nogle gange så går hverdagen og gøremålene hurtigt og man glemmer lige en ting eller to om sikkerhed ved det ene og det andet. Sikkerhedsstyrelsen er dem med kampagnerne for den ene og den anden type sikkerhed for vores små, på den ene eller det andet plan, ude og hjemme, i legetøj og i tøj og meget mere. Bogen her og det med at vi andre skal prøve at “tænke småt” er et tiltag fra netop Sikkerhedsstyrelsen. Se meget mere om det og meget mere på deres facebook side på dette link:

Leg Sikkert facebook!

Facebook-siden Tænk Småt – Leg Sikkert er en Sikkerhedsstyrelsens side, hvor de sætter fokus på sikkerheden i hjemmet for de små og diverse risikoen for kvælning ved smådele og på, hvordan man kan sikre sit barn mellem 0-3 år bedst muligt. På siden gør de forældre opmærksomme på potentielle farlige genstande, for at skabe en mere sikker hverdag i familien. De deler konkrete, praktiske råd og tips til en mere sikker hverdag. Siden er et samlet småbørnsunivers med nyttig information, hvor der er plads til at dele erfaringer og udfordringer, som følger med forælderrollen, når man har børn under 3 år. Tag et kig på den og “like” denne nye side og vær med til at vi er flere der får disse gode råd og bliver opmærksomme på flere ting omkring sikkerheden i vores hjem og for vores små!

img_2864

OG så kan i sådan set også vinde et eksemplar af bogen, som vi har,- det kan i her: Vind bogen!

Unknown

 

OG SÅ vil jeg vende tilbage til min krævende salsa danse træning så jeg kan give den gas fredag aften 21.okt til showtime på Vild Med Dans – se med, se med, hep på os og stem meget, meget gerne på Marc og mig!

SES!!!

Unknown-1

img_2871

 

 

 

 

 

Lavet i samarbejde med Sikkerhedsstyrelse/sponsoreret af samme

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et par dejlige dage - trods skade og sløj!