Den Store Plan
Hej med jer !
Flere af jer tilkendegav at I gerne ville høre mere om min plan ift “krops forandring”. Jeg nævnte i forrige blog (se den HER ), at jeg simpelthen havde lagt en plan og at det nu skulle tage mig et helt år at smide 10 kg SAMT få min krop i form.
Det nytårs forsæt er lige så vildt – synes jeg selv – som det jeg lavede sidste år som hed at jeg ikke måtte/ville veje mig et helt år. Det står også kort i sidste blog.
Hvorfor skal det tage et helt år at komme i form? Jo, ift. min som regel og oftest meget manglende tålmodighed er det også helt hul i hovedet MEN – jeg er den type pige der har prøvet det meste ift. kure, diæter, vægttab og træning. Men jeg har aldrig prøvet at give mig selv et år. Og det er bestemt ikke fordi jeg skal tage den med ro og dangdere den ej heller. Tværtimod. Jeg kan sagtens tabe 10 kg langt hurtigere end et år – tre måneder er muligt og i øvrigt prøvet før. Men sagen er den, at jeg skal have min krop med. Efter graviditet nummer to, plus 28 kg, en baby og barsel,- så er min krop bare ikke hvad den har været. Og FRED være med det. Det har sine helt naturlige årsager. You know!
Så hvis jeg skal have en chance for at fikse det op som kan fikses op, og i øvrigt i den mængde jeg har tid til og orker, så skal det gå ret langsomt. Jeg skal starte fra bunden med helt inderst inde krops kerne træning, således at jeg får fat i dybden – og det kan tage tid. Det gør man bedst med pilates, yoga, kettlebell træning, core træning, bold og mave/ryg hold osv. Jeg skal i bedre form ren kondi mæssigt og jeg skal i den grad strammes op hist og her. Det gør jeg bedst med rulleski, løb, spinning, dans, og tung styrketræning/vægtløftning.
Udover det skal kosten justeres stille og roligt til overvejende sund. Lige nu er den desværre nok 50/50 med sund/usund. Jeg ville rigtig gerne have den til at være i 80/20. Jeg mærker tydeligt at jeg spiser uden at have behov, jeg har ustabilt blodsukker fordi jeg får søde-sager-cravings hver eneste eftermiddag, jeg er totalt sukker afhængig på en måde der er værre end nogensinde, jeg har taget en del på siden november og jeg spiser som regel ikke – jeg æder. Og jeg æder for meget og for hurtigt. Jeg nyder ikke rigtig og jeg tænker ikke over det som sådan. Det er brænd hamrende ærgerligt når jeg ellers er typen der sætter pris på god mad. Oven i alle disse skrækkelige tegn på at det er tid til forandring, så har min krop sagt fra selv. I ca 1 1/2 måned nu har jeg haft hovedpine på måder jeg ikke har haft før. Migræne lignende til stand. Jeg er konstant træt og ugidelig, doven og uoplagt. Jeg er oftere end hvad fedt er fyldt med vand i kroppen og er ret hævet i led og i ansigtet (kan se forfærdeligt ud), jeg er konstant oppustet. Jeg har fået bumser (!) på min eller altid meget fine hud i ansigtet, knopper på mine arme, og næsten værst af alt – på mine baller. Ja, undskyld ærligheden – men uden den kommer jeg heller ingen vegne.
Sagen er den nu – at jeg bare ikke gider mere. Jeg gider ikke have det dårligt mere og jeg gider ikke være slave af alt det skrevne foroven. Jeg er træt af det.
Og det er step 1 i min års plan – det vigtigste trin. MIN beslutning om at nu må det være nok.
Min drømme plan ser sådan her ud: Se til sidst i denne blog – der er fire billeder af mine noter fra min mobil, med planen!
Om det er realistisk? ANER DET IKKE. Jeg kan sige så meget at indtil nu har kampen være krævende og gået skidt. Og gået i den usunde retning samt i usunds favør. Jeg har lavet en indre modreaktion som så gjorde at jeg nærmest blev værre til at spise og drikke det der ikke er godt for mig. Især ikke lige for tiden hvor jeg jo nærmest føler mig syg af alt det. Desværre. Men det er, for mig, en naturlig reaktion. Jeg har prøvet det før. Og jeg er opmærksom på det hver gang men kan ikke rigtig rykke mig før jeg erkender hele lortet og tager min beslutning.
Den har jeg taget nu.
Og ved i hvad der egentlig gjorde det for mig?: Jeg begyndte simpelthen at træne. Det jeg nu kan nå og det jeg har tid til. Det jeg synes er sjovt og fedt. Så jeg startede FØR kostændring, og det der hører til, med mine rulleski, med spinning, og med kig på flere hold og indimellem et fitness besøg (når vind og vejr ikke tillod rulleskiene). Og det motiverer mig. Det er som om at min krop også reagerer positivt på det – på den måde at den får resten af min krop og mit sind til at ønske forandringen. Ønske lidt bedre næring til sig. Lidt bedre tider. Det er så rart at mærke.
Jeg skal DOG stadig have ryggrad!
Motivation og det at komme igang er een ting og det hjælper. Men jeg skal stadig holde fast i de dage hvor jeg har besluttet mig for at spise mindre eller på en bestemt måde. Der vil altid være udefrakommende ting eller overraskelser der kan tryne mig ud af kurs eller friste mig til at sige – “nå ja, så skidt da – det må blive imorgen” eller “det tager jeg ikke skade” af osv. MEN det gør jeg! Det fucker mine planer op og det resulterer i en følelse af fiasko og risiko for at jeg så æder endnu mere den dag, eller lige nu og der hvor en veninde tilbyder kage, eller bare gør at jeg bliver opgivende i nogle dage eller flere. Det er farligt. Og det er vigtigt at holde sig til de her beslutninger! Jeg er møg dårlig til det selv! VIRKELIG. Og jeg hader det, men sådan er det. Dette kan ikke gøres uden seriøse kampe med mig selv undervejs!
Et rigtig godt TIP i øvrigt, er at skrive dine mål, ønsker og drømme ned. Også dine beslutinger – dem der er fra dag til dag eller uge til uge. Hæng den op et sted hvor du ser den hver dag og hele tiden. Det er mental træning og det virker. Jeg har mine noter på mobilen men har i den grad i sinde at lave et ark med alt dette. Det skal hænge inde i soveværelset. Så ser jeg det hver morgen og hver aften.
Der vil være omstændigheder der gør mål og delmål, samt min plan anderledes undervejs – det er klart,- men udgangs punktet er lavet og planlagt. Med det jeg ved jeg kan, det jeg kender til, og det jeg gerne vil. Og deri ligger der mange muligheder for positive og effektive ændringer samt generelle ændringer der kan øge spændingen eller perioderne. Eksempelvis hvis jeg nu finder ud af at jeg vil opnå noget bestemt a la en spinning marathon, en mini eller halv marathon, et skiløb eller andet. Det skal der være plads til. Ingen streng og sur form – det dør jeg simpelthen af, men en fast og en besluttet form, således at det med den ikke er streng eller sur betyder at man så er doven eller ikke styrer kosten i den rigtige retning.
Ja, jeg ved jo ikke. Jeg har ikke prøvet det her før. Derfor er det også inspirerende og motiverende for mig. Det er anderledes, nyt og spændende og en sammenlagt ‘erfarings-ting’ fra min side af. Jeg vil bare så gerne igang nu, og jeg vil så gerne se om jeg kan nå i mål,- og ikke mindst holde krop og form når jeg engang når dertil – det har jeg heller ikke prøvet endnu. Wish me luck! Jeg skal nok holde jer opdaterede undervejs,- OF COURSE!
Hej Julie.
Du minder meget om mig.., da jeg var i din alder😘
Jeg gik også meget om i krop, vægt og kost…spiste også for meget….havde elevatorvægt…var også en smilende, udadvendt og som regel en glad pige, som var til fest og farver.
Jeg rundede 50 år sidste december, og har erkendt, at jeg ikke magter at opretholde et vægttab, trods min viden om, hvor meget bedre jeg ville føle mig både mentalt og fysisk….denne erkendelse har også affødt en accept af alle de ekstra kilder…men også en stor tristhed, at mad åbenbart har første prioritet i mit liv….det har jeg i hvert fald selv valgt den til at være…
Det er virkelig hårdt og krævende at få styr på sin kost, og når man så jubler af glæde og stolthed over, at man nu endelig har nået sit mål, så føles det bare dobbelt hårdt, særdeles pinligt, og trættende, når man nogle uger senere igen sidder med aben, der griner storskrydende på ens skulder med flere kilo, end før.
Jeg håber for dig søde Julie, at du ikke mister modet, håbet og glæden omkring dig og din krop…alt mulig held og lykke til dig🍀🍀
K.H. Anni