Kæreste tur....aaaaah skønt!

Skifter IKKE spor…

IMG_4764

Jeg vil hellere kalde det for at jeg tillægger min nuværende karriere en ekstra og en ny dimension!

IGÅR kom det frem, eller igår offentliggjorde vi det langt om længe! “VI” er DR Radio, det lille P4 formiddags hold og jeg,- og igår kunne vi endelig fortælle at jeg er Kasper Harboe´s nye medvært fra 1.maj! HURRAAAA!!!

IMG_4821

Hvordan kom det nu til at blive sådan?

Jamen ligesom alle andre og alt andet indenfor det felt så startede jeg med en casting. Jeg har aldrig lavet radio før, men kunne på en måde godt se at det bevægede sig lidt i samme felt,(lidt), som jeg i forvejen opererer i.

Men jeg gik først og fremmest til castingen hos P4 i Århus og hos Kasper, for at mærke efter og føle efter om jeg mente det var noget jeg kunne synes var sjovt, fedt og interessant og også for at vurdere om jeg mener det er noget jeg (om ikke andet bare lidt) kan finde ud af, og føle at jeg kan bidrage med noget til.

Som I nok kan regne ud så gik alting op i en rigtig fin højere enhed, og med masser af plads til at lære endnu mere. For jeg er ganske, ganske grøn på dette område. Men jeg har en del andet jeg kan komme med, og så må resten komme med tiden.

Hvorom alting er, så er blevet ansat hos DR Radio pr.1.april, og vi er on air første gang kl 10 den 1.maj.

Jeg startede i mandags…

Min største frygt i alt det her har først og fremmest være tanken om at være “ANSAT”. Og forstå mig nu ret – mit liv indtil nu og i de sidste 15 år har været MIN tid og EGEN herre over tid og kalender. Ingen chef. Men heller ingen kollegaer. Tanken om at være bundet til et bestemt sted og skulle være dér i en bestemt tidsrum var svær at vænne sig til – bare i tankerne. De første par dage også fysisk.

Men der gik kun et par dage før jeg indså, at for det første er det lille formiddags hold helt fantastisk – jeg har fået de fedeste kollegaer. Vores chef er fantastisk – jeg har fået den fedeste chef. Og det samme gælder her som alle andre steder i livet: hvis tonen er god, hvis vi kender hinanden, hvis vi er åbne og kan lytte, hvis vi kan huske at kommunikere hele tiden,- så går det nok det hele. Og så har vi et lille kontor hvor sidder alle fem på skriveborde i en cirkel rettet mod hinanden. Det er skønt.

Ligesom alle andre ting og dage og situationer i livet vil der altid være dage der ikke er gode, og jeg forventer skam ikke at det hele er lyserødt hele tiden,- for sådan er livet ikke. Men JEG kan gøre mit for at det nærmer sig det. Jeg kan gøre min egen indsats for at dagen altid er god. For mig selv og for de andre. Og det vil jeg naturligvis gøre.

Nå, men i ugens løb har jeg også været på kursus. Min kæreste var ved at falde om af grin – “på kursus” – det lød i hans ører bare utrolig gammelt :O) Hahahahaha – meget sjovt!

Men det er nødvendigt – og jeg skal på mange flere. Det er et helt bestemt system der bruges og der køres med hos DR, så jeg er i fuld gang….Med en seriøs udvidelse af min horisont. I LOVE IT!

IMG_4791

Det jeg gerne vil understrege her, er at jeg skifter ikke spor. Det har stået som overskrift hos BT, og jeg vil gerne sige ja til at jeg gør noget helt andet, men det er ikke således at det andet er skiftet ud eller stoppet. TVÆRT IMOD! Jeg har stadig foredrag jeg skal holde, koncerter jeg skal holde, jobs jeg skal lave, messer jeg skal til, arbejde jeg skal lave. blogs jeg skal skrive, sange jeg skal udgive, sange jeg skal synge, musikvideoer jeg skal lave og udgive, og naturligvis et album jeg skal have lavet færdigt.

Og hvordan skal det så hænge sammen tænker I? Jo… altså jeg er freelance ansat hos DR og har derved lidt færre timer end en fast ansat, og så må jeg planlægge en smule mere men det er jeg vant til. Jeg ser selv frem til at se hvordan og hvorledes det hele kommer til at hænge sammen, og jeg ved der vil være uger der helt og aldeles til hundene men DET har jeg også prøvet før.

Lige nu og her er jeg bare virkelig glad for at have fået det her job, jeg glæder mig ustyrligt meget til at tone frem i jeres radio som radiovært sammen med Kasper fra den 1. maj, og jeg ser ufattelig meget frem til alt det jeg skal lære, alt det jeg skal opleve, alt det jeg skal udføre, alt det jeg skal give og alt det jeg vil få. På alle tænkelige planer.

WISH ME LUCK og følg selvfølgelig med herinde, på instagram og på facebook :O)

Vi er ‘på’ første gang den 1.maj fra 10-12, og så er vi ellers på hver dag – i hele landets P4 kanal – mandag til fredag i netop det tidsrum. 10-12. WUUUHUUU!

PS et godt lille tip er at tage en smut ind på “Formiddag på 4′ eren”s facebook side og se vores lille og ret så sjove præsentations video :O)

Link er lige her :Formiddag på 4’eren

IMG_4759IMG_4760

2 kommentarer

  • Hans Strunge

    Hej Julie
    Dejligt at høre din altid muntre og glade stemme i P4, med gode meninger og holdninger.
    Godt indslag fra P4’s side.
    Ikke mindst din glade klukken/latter når du høre din medvært Kasper , eller en lytter siger noget som du så kommenterer på denne måde. DEJLIGT DEJLIGT.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tove Larsen

    Hej Julie.
    ELSKER formiddag på 4’eren. Det bliver en fest at følge jer begge!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kæreste tur....aaaaah skønt!