MyEnergy by Julie

“HEJ” fra mig og en lille gave!

Hejsa!

Først skal der lyde en tak til alle jer der skrev til mig angående det at komme op på hesten igen. Og gode positive historier om selvsamme, også. TAK!

images-5

Og jeg er drønglad – i særdeleshed fordi, at jeg så er kommet op på hesten igen. Dorthe (veninden, som bor der hvor min hest står sammen med hendes) har hjulpet mig så godt. Inden jeg skulle rejse til Helsinki på tøse tur nåede vi tre dage i træk med mig på Hljomur. Alle dage satte Dorthe sig på ham først, og første dag gik hun med mig og ham i snor, så jeg bare kunne sidde på ham og fortælle min krop at alt er godt. De næste to dage gik vi selv med Dorthe ved vores side og/eller i midten af ridebanen, og på sidste dagen kunne jeg endda tage tre korte længder med trav/tølt – altså med lidt fart på. HURRA! Jeg og han er i den grad i bedring.

Nu er der så gået 9 dage siden fordi jeg rejste OG har arbejdet som en gal. Så idag bliver det dagen for en tur på Hljomur igen. Bare stille og roligt, ligesom sidst. Og så tager vi den derfra. Mit mål lige nu er, at kunne meget af det selv samt nå at komme lidt ud af banen og i naturen med ham nogle gange INDEN jeg rejser til Grønland i midten af juni, og er væk en måned. Så kan han også få en velfortjent ferie med lutter græs og glade dage ;O) Hahahahah – min smukke, flotte fyr.

OG NU TIL MINE SMYKKER! De er blevet taget SÅ fint imod. TAK igen for søren da!!! Hvis du vil læse mere om dem og deres baggrundshistorier samt betydning, så find den sidste blog der hedder MyEnergy – der står alt om min smykke kollektion!

Og en lille heads – up : det er en halvlang blog men det er kun fordi at det betyder noget for mig (!).

julie_raisfoto_1363

Og sidst men ikke mindst – så vil jeg opfordre dig til at tage et smut ind på min officielle facebook side – der har jeg just lagt en lille gave op til jer allesammen – en video med en akustisk version af min nyeste single, som udkom i slutningen af sidste år – den hedder Home Again , og er en hyldest til de sidste 15 år med et liv med sang og musik. Jeg har nemlig jubilæum i år – noget jeg gerne vil fejre med ny musik, og som jeg arbejder på så godt som jeg nu kan, enemand og med alt muligt andet om ørerne ;O)

Home Again, står for at vælge endnu engang at sige ja til et liv med musik og sang og som selvstændig – ganske vist et hårdt liv i konstant usikkerhed og uden garantier, men hvor jeg dog tillader mig selv at bliv i det element jeg elsker allermest og vil gøre alt for at blive i. Jeg elsker at jeg kan leve af min passion. Også selvom det ofte hyler mig ud af den i lutter bekymring om alt og intet!

MEN gør nu først det, at du smutter ind og hører sangen live. Fra mig til dig. Del og gør hvad du vil,- men giv dig selv 5 minutters pause med en god sang!

TAK igen – fra et taknemmeligt hjerte og menneske – I hvert fald et der forsøger at være det hver dag.

Link til facebook siden er her : Min facebook side

 

3 kommentarer

  • Ihhh hvor er det dejligt at høre alt det gode der sker <3 Dernæst vil jeg rose dine smykker, de er virkelig smukke, fantastisk farve den krystalblå du har valgt, er meget forelsket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina W.

    Godt for jer begge to at du er til hest igen. Iøvrigt en rigtig flot fyr. 🙂
    Jeg er ret vild med dine smykker – og din sang er rigtig go’. 🙂 Keep going.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den type sten i smykket her, får bare det bedste frem i dine hud, hår og øjen toner (: Hvor er det flot.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MyEnergy by Julie