Vi bør alle dage så på livet sådan her:
Fordi det er, i al sin klich&eac
Se næste indlæg >
Lidt træt…
Aaaarhh OK – indrømmer det bare så… MEGET TRÆT!
Nu rammer den mig den dér – “der er snart gået 3 uger uden normal eller nogen søvn…” – og samtidig med komplet baby og familie lykke er jeg en omvandrende zombie uden energi til at rede håret eller nappe et bad (ej heller bare kigge mig i spejlet).
Det handler kun om Sia pigen og Casper drengen. Mad er tilsynladende heller ikke så vigtigt. Det når jeg, når jeg når det, -og sult fornemmelsen er knap nok noget jeg lægger mærke til. Det er i al sin lidt irriterende naturlighed og enkelthed lige som det skal være. Og det fortsætter skam også sådan i laaaaang tid endnu.
DET der er med det, er jo netop at jeg /vi også har Casper Nanoq. Vores skønne og dygtige storebror. Han er perfekt til sin søster og elsker hende,- men han kræver mere opmærksomhed af os end han plejer, også selvom vi synes vi prøver at være ligeså meget om ham som vi plejer. Det kan ikke være anderledes og nu prøver vi bare at finde rytmen i det. Selvom jeg ikke sover, og lige i nat, at Sia skulle have en skidt nat med maveonde,- så er jeg ok. Jeg kigger godt nok lidt efter rodet i huset og ærger mig lidt (jeg har det vitterligt bedst i et rent hjem…. ikke nødvendigvis skinnende rent, men simpelthen bare ryddet lidt og rent, så godt det nu kan med en dreng på snart 4 i hjemmet. I ved,- rent hjem – rent hoved – agtigt. Det´mig),- men jeg SKAL indhente søvn. Det ER vigtigst. Vigtigere end mad. Så Sia og jeg sov lige et par timer til middag. Casper er hos en kammerat, Minik er til træning (og jeg tænker at jeg sætter ham lidt i sving senere idag herhjemme…), så nu vil jeg drøne op og sove lidt igen. Hvis da Sia tillader det. Hun har det bedre nu og har fået gang i sin mave just nu,- så jeg håber. Og ellers så tager vi den derfra.
Jeg havde lidt glemt hvor hårdt det er. Og ny erfaring er at det er en smule hårdere når du har et større barn også. Men jeg er også mere erfaren med rigtig mange af tingene i livet med småbørn, og det giver mig heldigvis en anelse overskud tilbage. Ikke det hele, nej, nej. Men noget. Og det er da noget!
Og Casper? Han holder sig bare for ørerne når lillesøster larmer. Hvis vi ikke er i nærheden så drøner han hen til hende i al hast og trøster, mysser, giver sut, aer og skælder os ud for ikke at komme til hende idét hun gav lyd! HIHIHIH ! Ih, altså, han får mig til at grine! OG græde. Det gør begge unger. Jeg græder sgu alligevel en hel del for tiden :O) The Joys of Motherhood.
Og lige apropos mit indlæg om grå hår og rynker – så fandt jeg lige denne her… I LOVE IT!
Godnat (kl 15.20) derude – vi høres ved snart!
Hej Julie,
Jeg er hende, som forleden skrev, at jeg synes, du var en utrolig flot pige, og at jeg rigtig godt kunne lide dit smil 🙂
og ved du hvad, jeg synes også, at du ser rigtig pæn ud når du er træt + uden makeup!
Det er ikke noget at sige til at du er træt, livet som mor med 2 små børn er hårdt og hormonerne drøner jo rundt i kroppen på en. Der er lidt over 2 år imellem mine børn (de er midt i 20’erne nu) og jeg husker en gang næsten lige efter fødslen af nr. 2, hvor jeg ville have dem begge to til at sove til middag på samme tid. Jeg stod uden for og ruskede i deres barnevogne, så jeg jo fanme nærmest lavede hjulspind, men den store ville ikke sove, og jeg var bare så træt, at jeg trængte til noget søvn. Det endte med at jeg måtte tage ham ind og jeg tudbrølede og træthed……
Med hensyn til oprydning og rengøring, så sagde min sundhedsplejerske altid “hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede”. Så når der er ro, så smid dig endelig og få lidt ro/søvn selv. Jeg kan nu også bedst få ro i hovedet, hvis der er nogenlunde ryddeligt (ikke nødvendigvis skinnende rent), men du er nok bare nødt til at gå på kompromis med dit rengørings- og oprydningsgen i nogle ugers tid. Ønsker dig en god weekend med din skønne familie.
Kram herfra :-))