Hun er ligeså tyk som sin mor :O)

 

Wow… tænk engang at nu er der allerede gået 4 uger siden vi fik Sia med hjem! Sia som dér var 50 cm og vejede 3735g.

På torsdag i denne uge smutter vi til sundhedsplejersken og får hende målt og vejet. Mit bud er 4500g (mindst) og måske omkring de 53 cm (mindst). Det går så lynende stærkt… ! Hun er dejlig tyk og har de gode deller, samt den lækre dobbelthage. I kan ikke se det på mine billeder, men det har jeg faktisk også! HAHAHAH! Hun ligner mig på en prik ;O) FNIS!

Jeg var på vægten den anden dag! – siden hun blev født er der (allerede!) røget 5 kilo. DET er super godt på bare 4 uger. Ved selve fødslen røg der 6 kg. Dem tæller jeg ikke lige med i mit vægttabs regnskab. Og jeg er skam ikke “PÅ KUR” i denne søde baby tid, men jeg passer godt på. Det er immervæk 20 kg jeg skal smide – might as well start now! Men helt roligt. Meget mere om det i en anden blog en anden dag! ;O)

Ovenpå sidste blog – ovenpå forfærdelige begivenheder gør man (jeg) en ekstra indsats på at se på bedre og mere på alle de smukke og gode ting i livet. Det er skam ok at have de problemer vi nu engang hver især har, hvor små og latterlige de end måtte være – det er nu engang vores liv og vores realiteter, dér hvor vi er både i hverdagen og i verden,- MEN ikke desto mindre, så bliver jeg i den grad mindet om glæderne, gaverne og skønhederne i både bagateller, problemer, hverdag på godt og ´ondt´, trivialiteter og livet i sin enkelthed.

“Kys det nu det satans liv” – citerer Dan Rachlin bandet TV2 i sin blog,- og jeg blev så rørt og glad, og smilende. Det er så rigtigt. Vi har kun det her ene liv,- den her ene chance. De dage vi kan overskue det, så lad os elske det. Og indimellem lade det være noget skidt hvis det føles sådan – bare vi kommer ovenpå igen, ikk?

Men herhjemme vil jeg nyde mine små mirakler.

Casper og Sia. Se lige min smukke dreng her:

Han er i øvrigt super sjov ift lillesøster der er “tyk” – han ved at det er meningen, men kalder hende selv for sin tykke lillesøster indimellem ;O) AAHAHAHAH – sikkert fordi han hører mig nusse hende og sige “min tykke lille skatte pige” :O)

Ovenpå en hverdag med seriøse hormonsvingninger (som hører efterfødsels tiden med…!…), vil jeg idag prise mig selv for at være den superwoman jeg er! Selv når jeg står der og vasker sutteflasker for tusinde gang. Se lige hvad jeg kan? Jeg kan klare hverdagen og livet med to børn, een der er spæd, med alt hvad der hører med. Huset, vasketøjet, puslebordet, bleerne, maden, madpakken, indkøb, aflevering, afhentning, snotnæse, legetid, opmærksomhed, kærlighed, kys, kalender og planlægning, kørsel og efterfødsels træning samt daglige 10 min. bækkenbundstræning. Nå, ja, – en anelse søvn hist og her når det lader sig gøre. Og nå, ja, kæresten vel også indimellem når der er tid (griner). Ikke alt laver jeg konstant og hverdag, men en smule og stort set. Det fikser bestemt ikke sig selv. OG jeg har skam investeret i en rengøringskone, som kommer ca 1 gang i ugen (eller hver tiende dag) og laver den grundige overflade rengøring, støvsugning og gulvvask. BUM!

Ja, jeg tuder det ud indimellem – med god grund – og en sjælden gang synes jeg at det er unfair at det skal være så hårdt,- men jeg klarer den! Oh my God – BRING IT ON! Jeg kan alt.

Tror lige jeg finder mig en superhelte kappe i sønnikes værelse og render rundt med den på idag ;O)