Og jeg græd…

Sikke en dag igår.

Jeg blev aldrig helt frisk eller rask til den lange arbejds dag igår, MEN jeg er ambassadør for Hjerteforeningen og skulle synge så tog afsted med min lille “medicin taske” og var til prøver fra kl 12,- og kørte derfra igen kl midnat.

Charlie´s Hjertegalla var en succes og den indbragte over 27 millioner kroner ind til Hjerteforeningen og Hjertesagen!

De af jer der så programmet igår live, ved at der var mange gode og stærke historier og mange hårde realiteter og historier. Igennem hele dagen og prøverne, med indslag, historier, mennesker, børn, liv, død, sang og musik,- så stod jeg mange steder i den terminal og græd. Jeg græd når det var godt – som da Casper med sit nye hjerte fortæller at han har gennemført en Ironman fordi han mener at han må hylde sin donor og donorens familie ved at LEVE LIVET! Jeg græd da vi hilste på Patricks forældre, som mistede Patrick der kun blev 13 år,- og jeg hulkede da Marie Carmen Koppel sang “I will always love you” efter indslaget med Patrick. Marie græd selv under generalprøven… Den var hård.

I det hele taget er jeg ikke gearet eller stærk nok til den her slags lige nu. Det er for hårdt og jeg er alt for følsom. Men det skal gøres. Og der skal hjælpes. Sådan er det. Man må minde sig selv om for hvert sekund der går, at vi trods alt prøver og vi gør en indsats i håb om det bedste fremover. Og for at ære alle dem der er gået bort og især dem der blev efterladt.

Så ja,- det var en hård dag med mange tårer på godt og ondt. Men det var en vidunderlig dag. Livsbekræftende og glad – trods den hårde baggrund.

Jeg har små-dokumenteret hele dagen – så her kommer det kort og godt!

TAK til jer der så med og gav en skilling – TAK til jer der læser det her og nu ved noget om det, TAK til jer der måske overvejer at kigge mere på Hjerteforeningens arbejde (Hjerteforeningen)- TAK til jer der tænker at I vil give lidt næste gang måske. TAK til livet og alt hvad det indeholder. TAK for alt hvad jeg har i mit liv. TAK for al den glæde og alle de oplevelser der er i livet, også dem der gør os stærkere ved at slå os lidt ud indimellem. TAK for kærligheden. TAK for familien. TAK for helbreddet. I det hele taget bare TAK.

 

Foto1: Så er jeg på farten! Her et pitstop med mit lille lyn ;O) Skulle lige have en ingefær-shot, agurk/lime vand og en palæo salat! BUM.

Foto2: med Casper Palmvig. Ironman. Een af de 5 eneste i verden der med et nyt hjerte har gennemført en Ironman. Giv ham lige en stående applaus. Respekt. Casper startede hele showet igår ved at komme løbende med et lysende rødt hjerte, som han gav videre til mig. Hvor heldig er jeg lige?

foto3: Marie Carmen Koppel synger “I will always love you” under prøverne. Og vores tårer triller ned. På os alle. Også Marie. Også bandet. Også kameramanden. Alle.

foto4: Og så i sminken hos Astrid Faurby, faktisk min guitarist Mads´kone. Jeg var i trygge hænder :O) Og så endte med at se blændende ud :O) Wuuuhuuuu!

foto5: Syng&Gæt holdkaptajnerne er KLAR TIL SHOW :O) Min skjorte kjole er fra HM, by the way – jeg ved I vil spørge :O) Hahahahahah

foto6: Backstage! Altid sjov og ballade. Mygind og Jørgen Olsen. I love them <3 Dejlige, dejlige mennesker.

foto7: lidt mere backstage. Sådan så det ud lige bag scenen når vi stod og ventede på at det var vores tur og skulle have mikrofoner og alt det andet hejs.

foto8: een af de søde stewardesse-piger OG det lysende røde HJertegalla Hjerte.

foto9: Call-center pigen er klar! Fik mange gode opkald og snakke. Især med Laila fra Vesthimmerland. Vi snakkede i 15 min. ;O)

foto10: min Call-center sidemand :O) … eller kvinde. Selveste Kirsten Siggaard. STORT! Hun er mega sød og skøn og smuk.

foto11: OG SÅ endelig kunne en træt, træt, træt og forkølet Julie B ligge sig ned i sin seng, på sit hotel værelse, helt alene og i ro og stilhed, og sove. YAY!

 

Og sidste billede er bare fra imorges :O) HAHAHAH godmorgen – og nu hjem til ungerne :O)