Mors Juveler

Jeg har lige fundet så fin inspiration fra smykkerne hos Trollbeads og deres Mothers Day kollektion, til en blog om “morskab”, min mor og Mors Dag. Elsker at blive inspireret. Jeg kunne skrive i evigheder, men det går ikke – I skal også kunne holde ved her, ikk? HAHAHAHAH!

:O)

Og Mors Dag nærmer sig – min mor skal i den grad have en gave, men først lige et par sætninger om morskab og børn med på vejen til jer alle OG ikke mindt skal I se hvilket smykke hun skal have!

Her er min mor og jeg 3 uger efter jeg fik Sia.

(Læs: derfor jeg er kuglerund og mega nuttet på billedet ;O) HAHAHAHAH )

PS min mor er 62 år – 63 til juni (!).

Jeg har lige lavet tv som kommer på Mors Dag og her fik jeg muligheden for at ringe hende op og sige en masse gode ting, i stedet for blomster og chokolade eller andet. Jeg kunne ikke sige meget for jeg blev så rørt, at jeg mine ord blev lidt kvalt. Man tror egentlig bare man kan det hele og det er ligetil, men det er det ikke. Selvom mor og jeg har et rigtig godt og tæt forhold, så er det ikke bare sådan lige at åbne hjertet og sige alle de gode ting nu og her. Men I guder – det er vigtigt,- også selvom du ikke får sagt alt og går lidt kløjs i det. Også selvom at ikke alle tider i livet har været en dans på roser med din mor (for hvem har det det ALTID? – ingen), og TRO mig: for din mor har det heller ikke været let. Ever! Men det er NU vi skal få sagt lidt. Bare lidt, ikk? Tiden flyver og før vi når at se os om, så er den tid her ikke mere.

Forestil dig, hvis du selv er mor, alle de ting du gennemgår med dit barn år efter år. Hvor meget du dedikerer dig og tilsidesætter dig selv? Hvad du gør af ting og sager HVER DAG alle dage hele året for dit barn? Hvor højt du elsker, hvor meget du bekymrer dig, hvor inderligt du ønsker at alt flasker sig for dit barn? Hvor ondt det gør når de så småt begynder at rejse væk i øjne, i sind, i hjerte, i livet? Jeg er “kun” der hvor jeg har små børn, og de er stadig lige her i min favn. Det er een af de ting jeg virkelig tager til mig – også i de perioder hvor jeg er så træt at jeg går og ser frem til at de er blevet store… De mange øjeblikke med knus og kram, mys og nussen og når vi putter allesammen. Nøj, hvor jeg elsker det. Sagen er jo den at det ikke varer ved og en dag når vi får et knus slipper vi bare ikke før de gør, fordi de som regel slipper både hurtigere men også først. Jeg elsker at min søn på 4 stadig gerne vil have og gerne giver kys uanset hvor vi er. At han gerne vil krammes og holdes om og passes på uanset hvor vi er. At han ved hvad jeg mener når jeg siger, at jeg elsker ham også selvom det er for 1000 gang idag – OG at han siger det tilbage. “Jeg elsker dig, også”. Jeg smelter bare ved tanken og er så propfyldt med kærlighed. Gud vide om det er sådan hele livet? Mon min mor følte det da jeg ringede? Som barn er det selvfølgelig meget mere nuttet og sødt – det´klart,- men følelsen må være den samme? Jeg husker lige at spørge hende om det :O)

Jeg har altid tænkt at det var lidt for meget når andre (før jeg fik børn) ligesom “mistede sig selv og kun var mor eller far” i identitet. Jeg har altid tænkt det som absolut naturligt og taget det lidt for givet når min egen mor sagde, at hun eksempelvis var sat her på jorden for at give liv til os – hendes tre børn. Hendes tre forskellige blomster fra samme, omend lidt sammensatte, have. Men nu står jeg her selv… jeg vil ikke sige at min identitet er helt væk i børnene ,- nej,- men jeg er i den grad forandret. Og min overordnede titel i livet er “MOR”, derefter kommer sangerinde, tv-vært, forfatter, blogger, foredragsholder osv. osv. – Intet andet betyder mere end mine unger! Intet og ingen. Og det er vildt nok at sige. Men det er sådan jeg føler det.

Mors Juveler – mine børn. Vores børn. Sikke en forståelse jeg får, mere og mere for hvert år der går, for det at være mor, min egen mor igennem alle årene og hele det her forunderlige og vilde liv det er at være en familie og have børn. Shit, da. Også bare alle selv-erkendelses-processerne ved hvem jeg er, som mig og som mor. Hvor jeg kommer fra. Hvor min mor kommer fra. Alt det forunderlige ved hvorfor vi bliver som vi bliver på godt og ondt.

Selvom jeg har ringet og sagt nogle dejlige ting til min mor, skal hun have en gave. Mors Dag = gave til mor. Jeg har blogget om Trollbeads smykker før, og sendt jer rundt i deres univers fordi det er så smukt. Og de har gjort lidt ekstra ud af Mors Dag – og jeg elsker det!

Trollbeads er en familieejet virksomhed som har designet smykker siden 1976. De står for dansk design og håndlavet kvalitet, og de findes i mere end 30 lande verden over. I forbindelse med Mors dag sættes der særligt fokus på dagen via Trollbeads hjemmeside!

Og det er så fedt at Trollbeads har gjort mere ud af mors dag og lavet den her lille kollektion til det,- tjek lige dem ud her – og se om der er noget du kan give til din mor, eller ønske dig som mor af din mand/samlever eller dine børn – for DET må du godt!

Trollbeads Mors Dag

Herfra har jeg fundet smykket til min mor. Min smukke, stærke, ukuelige, kloge, fantastiske, og til tider lidt skøre mor (GRINEEEER!!!!!)

Trollbeads smykket til min mor

Jeg vil også ønske mig lidt derfra (har noget fra dem og de er så fine!) og jeg kan godt lide dem lidt ekstra fordi de samarbejder og hjælper Røde Kors (tag et smukt kig og se her: Trollbeads og Røde Kors ), og har forelsket mig ret meget i det lille vedhæng, som jeg har øverst til denne blog, OG disse her: Æbleblomst Halskæde og Evig Kærlighed ;O)

Først et foto af mig og Røde Kors armbåndet: