Livets finurligheder

…. Lige pludselig befinder min lille familie sig i et lille vakuum. Ét, vi meget sjældent oplever. Et af dem, hvor vi som mor og far lige holder vejret, fordi det der sker er så angstprovokerende men også virkelig spændende.

DET VAR FOR 3 UGER SIDEN! ….

For hele spørgsmålet var: Hvad skal der ske?

Indtil nu er alting kørt rimelig godt i en fin lang glidende overgang fra den ene lange periode til den næste. Det ene tog stille og roligt, sikkert og i god tid, over det andet som det kom.

Det gjaldt både alt mit i min karriere og alt Minik´s i hans karriere. Også efter vi fik Casper og nu hvor vi har Sia,- men efter vi har fået de to er det klart at vi selvfølgelig føler et større pres på os selv ift at have en base, noget sikkerhed i hvor vi er og hvornår og hvorfor. Hvorfor? Jamen, af ren og skær automatisk ansvars følelse pga det faktum, at vi er blevet forældre. Sagen er jo egentlig den, at ungerne skal nok klare sig så fint sålænge at de er hos os og sålænge vi er glade. So to say. Både Minik og jeg er ret eventyrlystne, rejselystne, nysgerrige og åbne for hvad livet har at byde på. Men diverse skræk og fobier har sneget sig ind i livet på os i det øjeblik vi blev mor og far. Helt naturligt, tror jeg. Og så er der bare en vis tryghed i at være et sted man kender, med de venner man har, de vaner og institutioner børnene har og at bo det samme sted osv. Men som sagt – så længe at børnene er med os, og at vi er glade og har det godt,- så går alt lige som det skal. Det er trods alt det der er vigtigst for børnene.

Og med det vi hver især laver har vi jo også hurtigt lært, at det går som regel det hele. Det er et stort planlægnings virvar oftest,- og med stor hjælp fra barnepiger og gode venner, samt familie,- så klarer vi det for det meste. Vi kan varetage hver vores karriere og samtidig være en gode forældre og have tid til børnene. Med plads til dage og perioder som er helt hul i hovedet – sådan er det.

Derfor er det med tryghed i maven, men i den grad også med seriøs angstprovokation, at vi nu står foran en ny tid. Minik skal skifte håndbold klub efter mange , mange år i GOG her på Fyn.

Se lige det fineste interview med ham her, lige efter første semifinale kamp i onsdags, hvor de tabte med 1 mål (vi napper sejren imorgen på udebane) :

En rørt Minik

Og det er så fantastisk spændende samtidig med at det er lidt hårdt…

Minik skifter til Århus Håndbold – og det der så har været mest angstprovokerende for os har været tanken om at skulle flytte. Igen fordi basen her er god ift familien. MEN vi er klar på alt – det vi gør nu er at vi starter med at lade Minik pendle,- det kan vi let, men selvfølgelig er det også hårdt til tider – det kender jeg alt for godt til selv. Men vi prøver det lige af i efteråret og så ser vi på det. Vi har begge boet i Århus før og synes det er dejlig by – og ingen tvivl om at klubben er god og god for Minik.

Men Casper´s børnehave er også god, og det er Sia´s kommende dagplejer også. Kan I se dilemmaet?

Sagen er den, at I vores liv som det er lige nu, der er det lidt Miniks karriere der bestemmer hvor vi er og hvor vi bor. Jeg er ret fleksibel og SKAL nødvendigvis ikke bo et bestemt sted. Men han lever af sin håndbold,- og der er det immervæk lettest for ham på alle leder og kanter at bo et sted i nærheden af den klub han nu engang spiller for.

Men det her med børn og flytning af sted og institutioner osv op til flere gange er jeg lidt “bange for” – mest fordi det er usikkert og ukendt i mig. Har I erfaringer med det derude som I vil dele med mig?

Selvom jeg ser frem til dette nye lille eventyr livet pludselig byder os, bare en lille forandring, som alligevel kan være så stor når man nu har stiftet familie,- så er det nu nok en god øvelse ift hvis Minik en dag skal spille eksempelvis i udlandet! Hahhahaahah! Små skridt hen mod det større, ikk? “OG hvad med alt mit så?”- TÆNKER I NOK NU. Det skal jeg nok finde ud af. Jeg har så mange planer og drømme og visioner, som kan laves alle steder fra. DET finder jeg ud af – og samtidig med det kan jeg godt forsyne jer med sang og musik! SOM jeg er igang med by the way – OG elsker at være igang med OG ser så meget frem til at præsentere for jer! HÅBER det kan blive i slutnigen af dette år!