Hej 2017!

SÅ er jeg tilbage og nu tegner vi 20171
Godt nytår til jer alle derude! Håber I havde en rar jul og at I alle kom fantastisk ind i det nye år.
Hvert år er der altid nye nytårsforsætter – jeg vil vildt gerne høre hvad I har fundet på derude?
Januar slanke kur?
Sidste år lavede jeg jo det forsæt at jeg IKKE ville veje mig i hele 2016 fordi mit vægttab efter Sia i min mave og hård graviditet ikke skulle vejes men mærkes. Jeg holdt den ret så godt. Jeg tror at jeg kun vejede mig sådan ca. 2 gange i alt på et helt år!!! Det er aldrig sket før i mit liv skal jeg lige sige, og ved I hvad? Det var hamrende befriende. Jeg kan ikke huske hvorfor jeg vejede mig de to gange som jeg gjorde men jeg havde helt klart grunde til det. I år bliver det en naturlig ting at jeg ikke vejer mig. Jeg fortsætter den gode stil som betyder rigtig meget for mig, og som føles godt. Jeg kan godt måle mit vægttab på andre måder – og vil helst have det sådan. I kan læse mere om det fra sidste år lige HER ! Den er både god og sjov.
Hvordan går det så her med vægttab – det store januar emne?! Jamen, altså kort sagt – så gik 2016 med at tabe mig i ro og mag. Og de første 15 kilo er røget stille og roligt af helt af sig selv. Jeg mangler således 10 kilo nu. OG de skal ikke bare af – de skal af i samarbejde med min krop således at det efterladte hylster af hud til min krop med lidt fedt i kan blive ligeså fint igen som selve vægttabet. ALTSÅ: jeg kan ikke smide de sidste 10 kilo uden at starte op på træning – ej heller kan de smides uden at jeg også strammer lidt op på krop og hud. Det hænger jo i laser… Nej, okay – det er en overdrivelse MEN sådan føles det når man kom fra ung, super fit, lækker krop, til slut 30´erne (snart), to store graviditeter med mange kilo og to små børn der har overtaget mit liv og min hverdag. Og sådan er det ! Jeg brugte hele 2016 på at omfavne netop det faktum at SÅDAN ER DET!
Men jeg har ikke givet op eller givet slip – NEJ – processen er bare anderledes. Langsommere. Mere overskuelig. Sund. Balanceret. Og. Så. Videre. You get the picture.
Så jeg har lavet en plan. Og det er nok her mit nytårs forsæt ligger – en plan der tager mig 12 mdr om at smide 10 kilo MEN samtidig få kroppen og formen med! Så det er faktisk ikke de 10 kilo der er bøvlet for dem kunne jeg velsagtens smide på bare 3 mdr. NEJ – det er sgu det der med at få formen og kroppen (læs: numsen op igen, maveskindet rullet tilbage og mormor armene ind igen) med og tilbage på rette spor der bliver udfordringen! Yes´sir! Det er DET!
Heldigvis kan jeg godt lide at træne. Motion er noget af det bedste jeg ved. Men jeg er dog stadig som de fleste er….: det kan være MEGET svært at få røven ud af sofaen,- ja, ikke op af men UD af sofaen fordi man synker så langt ned i den skide sofa!
MEN jeg har ikke noget valg. Min drøm, mit ønske, mit mål, min ivrighed, min lyst, min plan, min forfængelighed, min “Jeg-er-i-min-fucking-bedste-alder”-fanden i voldskhed – giver mig ikke noget valg. Det er i år – i 2017, at jeg finder min krop igen – får den tilbage i det omfang det er muligt efter netop to gange udvidelse og kilo og baby (læs: din krop er forandret for evigt – den bliver ikk 25 år igen – ever. Men det kan komme tæt nok på).
Så her er jeg. Klar til at give den en stille og rolig skalle. Med små del mål og 3 mdr ad gange. Skal afvænnes med sukker og fedt…. sukkergris og god mad med fløde. Men ikke uden at jeg indimellem godt må spise det. Jeg skal starte roligt op med træningen så kroppen kan vækkes ti live. Heldigvis fik den en lille chok start i Vild med Dans, men siden da har jeg ikke rørt mig så meget. MEN det betyder at jeg ikke starter i minus men i lidt over nul måske. Hvilket er positivt.
Kunne I mon tænke jer at høre mere om min plan for hele året? Let me know – så skriver jeg om det snarest.
Lige nu ville jeg blot ønske jer godt nytår og sige hej med min første blog i 2017!
Ses meget snart! Jeg blogger igen meget snart om livet og karrieren – der er GODT gang i begge dele! Fortæl mig jeres nytårsforsætter hvis i har nogen – jeg ELSKER at læse om det :O)
Hej Julie nuannaartunarputit, tanngassimaarnarlutillu kalaaleqatingalutit 🙂