Jeg synes jeg er pæn

Grønland i mit hjerte!

IMG_4070

Da jeg rejste derfra , igen – igen – i mandags tænkte jeg:”Nu skal jeg hjem til dér hvor mit hjerte er, men jeg rejser væk fra dér hvor min sjæl er”.

Suk…. at leve så splittet. Så fandens langt væk fra familien, søskende og de gode gamle barndoms veninder og venner. Sneen, kulden, nordlyset, mørket, de klare stjerner, den friske luft, daggryens smukke væsen.

Jeg er begyndt de seneste år at opleve det samme her i Danmark og der hvor jeg bor. Skønheden og det smukke, – for det er det! Jeg elsker nemheden ved at bo her – alle mulighederne for indkøb, varer, produkter, spisesteder, cafeer, tøj og ting til alle i hjemmet. Det er fuldstændig fantastisk.

Men disse to lande, søskende lande, under samme fane,- er så utrolig forskellige. Jeg kan næsten ikke sige hvad andet vi skulle have tilfælles end eks det danske sprog. Og derfor er splittelsen alligevel så stor.

Jeg kan godt finde alle de smukke ting ved Danmark og alle de smukke ting ved Grønland, men de opvejer ikke hinanden – ej heller kompenserer de for hinanden. Man skal være det ene sted hvis man savner dét, og det andet sted hvis man savner dét. Det er ikke muligt at få soul goodness ind fra begge steder ved kun at være det ene sted.

Forstår I ?

For det er svært at forklare. Og det eneste jeg lige vil sige med det er, at jeg er tilbage! Jeg har været væk en helt uge. Ikke blot rejst, men været væk. Jeg tog mit hjerte, min sjæl, mit åndedræt, mit liv, mig selv og mit indre, mine drømme, mine ønsker, min karriere, mine tanker og alt andet med mig. Og derfor var det så svært at lande herhjemme i DK igen. Ikke alle disse ting flyver med tilbage på een gang. Og jeg savner stadig lidt på den måde der forstyrrer een lidt.

Der er nemlig mange måder at savne på. Til hverdag lever jeg med et helt almindeligt, velkendt savn som jeg gennem årene har lært at leve med og som “bare” er i mig som en konstant. Altså ikke forstyrrende i mit liv eller i min hverdag, men den er derinde et sted. I sin egen kasse, i sit eget hjørne, på sin egen plads.

Når jeg så har været hjemme i Grønland en tur, så er jeg altid lige tilbage i den type savn hvor det hele kommer for tæt på følelserne igen og man er hjemme i vind og vejr, natur og duft, liv og sjæl, familie og venner,- og SÅ gør det ondt. Indtil jeg igen er afklimatiseret efter retur rejse.

Og sådan er det bare. Uforanderligt faktisk – og noget jeg har lært at leve med. På alle måder og på godt og ondt. ANYWAYS – jeg ville også bare sige, at nu er jeg her igen – klar til at blogge om alt muligt for jer og til jer,- efter et stykke tid væk :O)

Hvad lavede jeg så i Grønland? Well… flere ting faktisk – jeg arbejde 6 ud af de 7 dage jeg var afsted inklusiv den første dag – rejsedagen. Jeg skulle arbejde med Qujanaq kampagnen – en “hold naturen ren kampagne” vi har haft gang i de seneste to år sammen med Selvstyret i Grønland,- i børnehøjde. Stor success. Både første dag i nordgrønlands Ilulissat og 6.klasserne dér og i Nuuk senere på ugen. Skønne arbejds dage omend en anelse hårde. Derudover øvede vi dagligt i 5-6 timer på en koncert der skulle spilles i frdags den 3.2. Simpelthen et album vi lavede for 15 år siden, hvor vi var 6 forskellige grønlandske “divaer” der havde indspillet 1-2 sange på albummet Zedna (Havets Moder) med sange skrevet af en fantastisk sangskriver fra Nuuk, Isak Møller og hans søn Klaus Møller. Det album gik dengang hen og blev et kæmpe hit og solgte vildt godt men vi har aldrig kunne samles til en koncert FØR NU! Er det ikke skørt? Efter 15 år kunne vi holde en Zedna koncert :O) HAHAHAHAH! Og jeg siger jer – det var så fedt, så fedt, så fedt. Seks store sangerinder på samme scene, med kor for hinanden. Vi havde det både hamrende sjovt, og nød den koncert – og leverede 100%. TAK for den. Sidste dag i lørdags var i velgørenheds tegn – sang 4 sange for Ladies Circle i Nuuk som samlede ind den aften til et pilot projekt med anbragte børn og deres liv. Også Tak for den.

Jeg havde i øvrigt mine sprit nye langrends ski med mig – hahaha – købe nye ski i Danmark og rejse med dem til Grønland – den var alligevel ny for mig! GRINER! Men det var FANDENS GODT!!! Jeg stod på ski 4 ud af de 7 dage og jeg NØD det – gammel ski pige. Desuden har jeg ikke fået nye ski siden 1999 eller så noget, så jeg har totalt optur! Det er en niche sport her i dk – I know – så hvis man vil vide hvor man får fat på den slags plus super rådgivning så kan jeg varmt anbefale SkatePro / Nordic Sport – de har butik både i Århus og I Kbh og de er THE BEST! Det er der jeg har købt og fået alt mit udstyr fra. Tjek dem evt ud her – jeg kan jo sådan set ikke reklamere nok for mit elskede favorit sportsgren OG de få mennesker her i dk der har samme passion (griner igen!) – Nordic Sport

Her er lidt billeder fra min rejse i sidste uge. Jeg har haft denne uge fri fordi jeg har været så umanerlig træt og udkørt… har stort set sovet ugen væk…. tiltrængt. Næste uge skal jeg på radio tur med min nye single I’ll Even let you Go, OG jeg skal lave musik video – SÅ HANG IN HERE! Der kommer mere :O)

KNUS OG KRAM!

IMG_4133IMG_4100IMG_4171IMG_0838IMG_4052IMG_4063IMG_4099IMG_4176IMG_4120IMG_4115IMG_4109IMG_4160IMG_4141

2 kommentarer

  • Camilla

    Du beskriver det rigtig fint. Og hvor ser du altså smuk ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Salling

    Jeg ved præcis hvordan du har det og ved at læse dit indlæg kom mit savn efter Grønland op til overfladen og jeg fælder en tåre.

    Jeg har savnet hele mit liv….enten DK eller GL

    Tak fordi du sætter ord på den følelse.

    Mange hilsner fra en som gik en klasse over dig på Nuusup Atuarfia

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg synes jeg er pæn