JEG SKAL GIFTES!

Det er nok den skøreste sætning jeg nogensinde har skrevet…. tænk engang… Jeg mener bare – det er så vil den ting. Efter han havde friet og jeg havde sagt ja, fældede jeg nogle tårer (læs: græd snot – rigtig kønt),- fordi jeg pludselig var så overvældet. Jeg er jo aldrig blevet spurgt sådan. Om jeg ville gifte mig med nogen. Og så i sådan en situation hvor alting er så rigtigt. Det er en vild, vild følelse… en fantastisk følelse og en skør følelse. Jeg er stadig helt rundtosset over det og herhjemme har vi små momenter hver dag hvor vi enten fanger os selv i at stirre på min smukke ring, eller griner og hele fem øren fordi det er så vildt og skørt. Også over det faktum at vi nu egentlig ikke er kærester, men forlovede. Forlovede! Jøsses…

Altså,- jeg vidste jo godt dagen ville komme på et tidspunkt. Vi har altid talt om at vi gerne vil giftes en dag,- og Minik har nævnt før at det skulle være ham der spurgte. Så kunne jeg så gå og vente. Og jeg må da indrømme at jeg fik lov til at vente længe! HAHAHAHAH! I år har vi 9 år sammen…. MEN vi har ikke spildt tiden, vel? To dejlige unger har været altopslugende og første skridt til livets lærdomme sammen. Man enten vokser sammen om og med opgaven som forældre eller også så splittes man, for I guder hvor der bliver testet på os sammen og hver for sig når vi får børn.

Og bestemt ikke uden et eller flere bump på vejen har vi bestået den opgave indtil nu. Så kommer næste punkt. Livet som ægtepar. Men efter så mange år er der nok ikke den store forskel andet end at et er drøn-romantisk og jeg glæder mig til at kunne sige min mand, og ikke min kæreste.

Jeg kan desværre ikke sige ret meget om hvor og hvornår osv.,- planen lige nu er at det er næste år eller om halvandet års tid,- og at vi når livet efter ferien er igang igen lige napper en weekend sammen et eller andet sted og skriver alle tanker og ideer ned så vi kan begynde og planlægge. Det eneste jeg har lige nu er drømmen om at vi kan fejre i længere tid en den ene dag – altså at vi starter allerede fredag og først er færdige søndag aften. Selvfølgelig er vielse og fest om lørdagen, men hyggen med gæsterne varer længere. Med masser af god mad og drikkelse. Og så et lidt anderledes bryllup. Traditioner blandet med absolut-ikke tradition. Eksempelvis har jeg ikke lyst til at gå op ad kirkegulvet til orgelets velkendte lyd med “Here comes the Bride” melodien,- nej…. jeg vil selv vælge en sang. Og den skal spilles live. Selve festen skal også handle mest om hyggen og festen sammen med de mennesker vi holder af.

Altså ingen stramme tidsrammer og alting der skal nåes. Mange timer til at nyde maden og hyggen. Ingen fest sange… Taler – selvfølgelig! Men ikke nødvendigvis i overflod. Ja… egentlig ved jeg ikke en skid endnu og jeg har en milliardmillion tanker. Og først og fremmest skal Minik og jeg bare brainstorme og nyde processen. For mig er al forberedelsen også en del af det og den vil jeg have god tid til. Ingen stress. Ingen press. Ren glæde og nydelse….

Så meget ved jeg.

Og hvad jeg også ved er, at jeg er hamrende LYKKELIG! Og jeg glæder mig helt afsindigt meget! YAAAAY!!!!