BØH!

December…i morgen!

skaermbillede-2018-01-02-kl-11-42-51

image

Er jeg den eneste der synes at have blinket med øjnene een gang siden oktober og nu er det december om 1 dag? Jeg troede egentlig at jeg efterhånden var gearet til og helt med på, at tiden flyver i sin egen fart, en fart som vi på ingen måde kontrollerer, men det er jeg ikke.

Hvad søren sker der for den tid? Det er ikke fordi jeg ikke når noget… nej, tværtimod – jeg kører jo med noget der minder om to fuldtids jobs – min egen karriere, og så mit daglige P4 radio job. Så jeg har skam nok at se til. Jeg har også mine to unger hvoraf den ene stadig er ble-barn. Jo, jo, jeg ved et og andet om tid og mangel på samme.

Men alligevel?!?!?

NÅ MEN! – når nu det er sådan og jeg intet kan stille op – så er der jo kun een ting at gøre – tage tyren ved hornene og omfavne det faktum at IMORGEN ER DET 1.dec.! Ho ho ho – så skal der dælme jules!

Mine små momenter af fri er nu blevet brugt til at købe ind til jule dekorationer! Min favorit tid på året er immervæk juletid, og selvom at jeg lige skulle komme mig over chokket (det hjalp i øvrigt at æde to hele poser juleskum….), så er jeg i TOTAL Jule hopla!

Brug for penge til juletiden? Hos Fair-laan.dk får du det bedste overblik over lånemulighederne.

På fredag er det nu planlagt således, at de ny indkøbte julelys skal hænges på huset, advents lys dekorationen skal laves, kalenderlys dekorationen skal laves, og det skal være ren familie hygge. Casper og Sia og jeg skal en tur i naturen og finde pynte halløj og fine ting derfra – FOR DET KAN MAN (se foto fra sidste år) – og det er både billigt og drønhyggeligt! …. jeg beder lige i samme åndedrag om godt vejr på fredag…. og så er der shoppet gran og stearin lys.

Jeg glæder mig. Jeg får juleferie den 23.12 kl 22,- så indtil da er tiden ikke min bedste ven. Men min travleste tid i efteråret har været fra sept til nu,- og jeg ser frem til en december der er relativ rolig. For en gang skyld. Og det er en god ting, for min januar er CRAZY. Men der er laaaang tid til januar ( :O) ),- så nu bliver jeg lige her i nuet lidt endnu.

Jeg elsker december, juletid, julehygge, julelys, stjerner, pynt og gran. Jeg elsker juleguf, julemad, julegløgg og vin. Jule the, julekaffe, julekager, julekugler. ALT der har noget med jul at gøre. Og jeg kommer til at spamme jer med jul og julehygge, julepynt og blær. Alt hvad jeg kan.

Lad ikke julestressen tager over! Nyd tiden, nyd hinanden, nyd familien, nyd freden. Prøv i al fald. Det er simpelthen for nemt at falde i julestress, og SÅ unødvendigt.

Jeg har selv aldrig været særlig god til ikke at stresse eller blive syg i juleferien pga alt for meget om ørerne, men jeg er obs på det og jeg gør en ekstra indsats i år på ikke at ende dér.

Sender jer al den december sne, julestøv og stjerner, lys og glæde, lykke og ro, næstekærlighed og tro, nisser og julemand!

Glædelig 1.december!

3 kommentarer

  • Joan Andersen

    Hej Julie Jeg ville da rigtig gerne glæde mit lille søde barnebarn Viktor på 2 1/2 mdr med det dejlige tøj fra JoHa 🙂 Følger dig her på Facebook og især din træning op til halvmarathon da jeg selv løb det for første gang i år……vi var seje 🙂 God jul til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilli pedersen

    Super flot halskæde og glædelig jul til dig og din dejlige familie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Sikke da et skønt blogpost Julie, lyder som du har fundet den rette hylde til dig selv, trods travlhed ❤️Nyd julen og pas på hindanden

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BØH!