"HEJ" fra mig og en lille gave!

Tænker tilbage på egen barndom

Hey allesammen.

Er der nogle af jer der tilfældigvis er vokset op sammen med en søster? Jeg har en storesøster og jeg elsker hende overalt på jorden. Siden jeg var lille og siden jeg kan huske har jeg altid set op til hende, og tænkt at hvis nu jeg bare havde hende ved min side resten af livet så skulle alting nok gå.

mig-og-angaju-som-smaa

Jeg var selvfølgelig også irriterende lillesøster der drillede og ville have sin vilje. Ligesom at hun var storesøster der styrede slagets gang og altid bare var større.

Lige så meget som hun sikkert har været ‘en bølle’ overfor mig har hun med sikkerhed også været min livvagt og redningsmand altid.

Sådan er det at være søstre.

Det er ikke noget jeg tænker over til daglig – altså at jeg tænkte sådan som barn, eller havde det sådan. Jeg er stadig hver dag taknemmelig for hende og vi er stadig meget tætte.

I torsdags var jeg på besøg hos to piger. Naz og Nazar på hhv. 5 og 7.

img_8364

De har også stadig hinanden. Og de to, tog mig tilbage til min barndom og mine minder om det at være søstre som små. Voksne glemmer jo, det ved vi. Vi er selv voksne nu. Naz og Nazar var så utrolig sjove og virkelig søde. Lillesøster synes at storesøsters værelse var sejt, og storesøster gik ind i lillesøsters værelse som hun ejede det. De grinede sammen, mindede hinanden om den ene og den anden korrektion eller fakta, de drillede hinanden, søster var indimellem hård ved lillesøster men så buldrede lillesøster bare over storesøster. Jeg kunne ikke stoppe med at smile over dem hele tiden.

De bor på Sølyst i Risskov. På Sølyst bor de sammen 7 andre anbragte børn og unge mellem 2 og 17 år. Naz og Nazar kom dertil da de var 3 og 5. De har to søstre der bor et andet sted sammen, og en storesøster mere der er voksen og har børn selv. Slet og ret fordi deres forældre ikke magter det.

Det er et fedt hus og hjem, og det er lige ved stranden hvor de ofte er. Sølyst er så meget et hjem som det kan gøres til når mange skal bo sammen i et sted som er kategoriseret som en institution, for det er det de der arbejder der gerne vil skabe, naturligvis. Og atmosfæren er sådan. Den er rigtig rar og de her to piger har det rigtig godt, er glade, frække, sjove, aktive, igang, hjemme. Ja,- lad os bare kalde dem normale.

Det var ikke nemt at tale med dem om hvorfor og hvordan fordi de ikke er så gamle,- men hvornår de kom dertil, kort sagt hvorfor, og at deres mor besøger dem hver mandag og deres far hver onsdag fik de fortalt. Og altsammen i bedste “it is what it is” stil. Og derefter skulle jeg se deres værelser og hele huset, samt ud at se dem lave tricks på trampolinen og spille lidt fodboldkamp.

img_8352

De bor der jo også sammen med andre der har en lignende baggrundshistorie. De har det tilfælles og derfor har de det fællesskab. Udover det, er de jo som alle andre. Og det er rigtig dejligt at se. Og jeg tænker at det for mange af jer også er rart at læse?

Jeg ved godt man kan have mange tanker om børnehjem, institutioner, anbragte børn og unge og når alt kommer til alt er det hele som regel mest baseret på generel mangel på viden om emnet, ikk? De fleste forestiller sig nok, at det er noget skrækkeligt noget det hele. Vi kan godt blive enige om at det afviger fra ´normalen´, og ikke passer ind i den boks der hedder kernefamilie. Men det er her jo. Det findes. Og når det nu er sådan, så er det rigtig rart at møde nogle der faktisk bare minder om een selv, nogle der klarer sig godt, nogle der også kommer ud på den anden side som ung og med uddannelse, nogle der finder balancen i livet, fordi der trods alt var nogen der tog sig af dem, og hjalp dem på vej. Og det er først og fremmest de mennesker der arbejder med dem og for dem (jeg sender lige et hjerte deres vej her og nu), og så eks. Børnehjælpsdagen.

Vi talte om Børnehjælpsdagen, og de her to små piger er eksempelvis ret begejstrede for julefesterne, men Naz sagde at hun også glædede sig til IDAG fordi hun så skulle se en veninde hun fik dér sidste år, igen.

Grunden til jeg besøgte dem er fordi jeg er ambassadør for Børnehjælpsdagen og IDAG, søndag den 6.maj, er det Årets Børnehjælpsdag. Der er fest i Rådhusparken Århus og Kongens Have København fra 10-12 idag, hvor vi er mange der skal hygge med, og jeg igen skal sige hej til de her to skønne piger.

Jeg har slet ikke noget imod at gøre lidt opmærksom på Børnehjælpsdagen, jeg er faktisk ret stolt af det og af dem, og jeg elsker det arbejde de gør. For det er slet ikke så lidt. Jeg elsker at jeg får den her mulighed, også for at få en lille rejse tilbage i tiden selv i mit stille sind og efterlades med smil og en indre glæde efter et besøg I Sølyst hos de to smukke søstre.

Læs mere om BHD´s arbejde lige HER

img_8346

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"HEJ" fra mig og en lille gave!