Ugens OP&NED, Grønland nr.5

Ja, ugen der gik bliver lige på en tirsdag… jeg løb tør for tid igår, og batteri på mac’en, og så kom jeg bare fra det. Ferie, I ved :O) DET er kun godt. Man skal gøre sådan nogle ting som dette når man føler for det. Ikke sandt? Det er aldrig nødvendig at putte mere på sig selv eller i kalenderen end nødvendigt, så stresser vi bare, og det har vi rigeligt af i hverdagen. Jeg har i hvert fald.

Anyways – det har været en god uge, lige bortset fra den dårlige dag, hvor jeg var nede. Men så blev den god alligevel fordi jeg bloggede og fik så meget support og gode ord med på vejen fra alle jer der kender til det og gerne ville heppe på mig op igen. SKØNT! Hvor heldig er jeg lige? Hvis du ikke er med på hvad jeg taler om så er seneste blog om den elendige dag lige HER.

Det bedste, nej – det næstbedste (for det bedste er helt klart familie) ved at være heroppe, hjemme i Grønland på ferie, er at vi er ude og sejle rigtig meget.

Denne uge bød på en del. To ture til nabo byen Narsaq fordi der var kredsmesterskaber i fodbold. Alle byer har fået kunstgræs baner og det ser bare så fedt ud i naturen heroppe. Håber det kan ses på foto længere nede. Det er så anderledes, men så fedt. Så har vi været ude og fiske, og vi var også en tur i Narsarsuaq – en anden by til en fødselsdag med noget familie. Se lige fodboldbanen og omgivelserne her:

Og udover det så har vi slappet af. Det er også rigtig fint at få gjort når nu man har ferie.

 

UGENS OP:

• Casper, vores dreng på 6 år, fik sin nye ipad. Altså, den han havde haft i mange år gav langt om længe op. Helt op. Den så også ud til at være 1000 år gammel. Casper er en rigtig sparegris og havde sparet penge op siden sin fødselsdag i januar og havde selv 1400 kr. Dygtige dreng! Så regnede vi ud sammen at han manglede 2400 kr. Det delte vi i 3, således at han kunne spørge sine bedsteforældre fra begge sider, og sine forældre om 800 kr. Det fik han. Og med verdens største smil købte han sin nye ipad, og han er meget opmærksom på at passe godt på den. Nu har han opdaget hvad “sådan noget” koster. Thumbs up og skulderklap til hans mor og far! – mest hans far, som var primus motor på projektet (jeg er løvemor og hønemor og ville pakke ham ind i vat og give ham alt uden at blinke, så det er så dejligt med mit modstykke i min mand. Tak!).
• Casper skulle så arbejde lidt for sin ningi/farmor for pengene, så da turist krydstogtskibet “Amsterdam” kom ind onsdag var vi dernede og snakke med folk. Det var ret hyggeligt, og Casper var simpelthen så sød! Den smule engelsk han kunne brugte han, og jeg hjalp til. Det er så skønt at tale med turisterne og se dem smile og være glade for at se dette sted. Og Casper var stolt af at kunne arbejde. Mit hjerte smelter, for pokker da! Her er han nede ved den lille havn – lige ankommet på løbehjulet :O)
• Vejret er blevet varmt heroppe og solen skinner oftere. Det er så rart! Også selvom myg og fluer så går amok.
• Naturen tanker mig op. Det kan jeg mærke. Og jeg samler ind alt det jeg kan.
• Sammen med ungerne drog vi ind til en fjord for at fiske ørreder. Hyggelig tur, men ingen ørreder. Jo, to små, som en anden fangede og vi fik fordi børnene var helt vilde med dem. Men alt er forsinket i år – sammen med sommeren, så ørrederne er endnu ikke rigtig dér hvor de plejer. Det her er stedet hvor vi fiskede:
• Ningi/farmor er en stjerne. Hun hjælper meget til, så vi andre kan sejle lidt selv. Også fordi Sia især ikke gider de længere sejlture og fordi vi sejler i åben båd, er jeg ikke meget for at tage hende med heller. Det kan godt blive rigtig koldt. Og Ningi tager glædeligt hende eller begge unger. De har dem ikke så tit, jo. Den åbne båd er i øvrigt den her ret så fede, hurtige og godt søstærke båd:
• Den første tur til Narsaq var i lørdags, og her tog vi afsted uden børnene. WOW! Det var sgu dejligt. Det blev til Narsaq, og senere Narsarsuaq og spise i hotellets finde restaurent og så hjem til Qaqortoq igen. ALL DAY sejle og være ude. Det var så ubeskriveligt fedt og vejret var genialt. Sejlede lige tæt på dette vandfald, se (og klokken er ca 22/22.30 aften. Stadig lyst):
• Søndag tog vi til Narsaq igen – det er ca. 45-50 min.sejlads, denne gang sammen med ungerne. Vi sejlede i den store, lukkede båd, sammen med Miniks onkel, så det var bedre. Casper styrede en hel del af vejen og var et stort smil :O)
• Jeg fik mig et par flotte øreringe lavet af enebærbuskens trætrod. De dufter helt vidunderligt. Og er skide flotte. Miniks bror’s kone kunne ikke tåle nikkel, og derfor ikke bruge dem – så fik jeg dem. JUHU! Det er dem på det første foto øverst i bloggen. NICE, hva?

 

UGENS NED:

• Minik havde en turist tur inde i fjorden, og derinde kom de i en svær situation da en turist slet og ret brækkede benet. Med et åbent benbrud. Vi så dem ankomme og læge, ambulance and all var klar. Generelt og hele vejen rundt en flot indsats for et lille sted, men det smertede mit hjerte at se turisten komme galt afsted, for ikke at nævne at Minik skulle igennem det. Han klarede det til U.G.,men selvfølgelig sad det i ham som noget man ikke havde behøvet at se eller opleve. De fulgte dog op på turisten og familien hele vejen og dagen, og det hjalp på alle. Om aftenen blev den familie fløjet til Nuuk for yderligere stabilisering og derefter hjem til formentlig operation. Med tak for professionalisme. Thumbs up til alle der gjorde en indsats her, sammen.
• Ungerne er i ferie gear, og sover ikke før kl bæ hver aften. Selv når vi har sejlet lidt alene sent om aftenen og er hjemme ved midnats tid, er de oppe. Super friske. Søde og sjove, bevares, men æv æv – jeg mangler lidt voksen tid og alene tid med Minik. Det kommer igen – det hele – men I ved, man kan da godt mærke det når der går lidt for lang tid uden.
• MYG. Mange. Har nævnt det før, men de er flere nu….
• En enkelt dag, hvor jeg i mit indre var i stærk ubalance og måtte erkende en masse ting. Men også erkende og anderkende at det er dér jeg er lige nu, og derfra må det gå opad. Jeg er i en form for proces hvor jeg prøver at finde ud af hvornår og hvordan jeg gør for at trække mig op, og alt imens i øvrigt holder op med at tale grimt til mig selv. Den er i ugens ned, fordi det ER nederen. Altså – der hvor jeg er. Men det er trods alt godt for noget – nemlig selvbilledet og indsigten om det selvarbejde jeg skal tilbage til og vokse mig ud af. Ja?
• Ungerne har sovet ret uroligt i disse nætter. Lidt underligt, for der har intet været ellers. Men skiftevis med tudeture om natten, og højlydte drømme. Sia har sådan et irritations skrig der kan vække selv de døde,- og vi vågner med verdens største chok bare for at finde ud af at hun drømmer noget a la, at storebror driller og hun så reagerer med sit skrig. Du godeste!…. og GRINER! Vi er lidt trætte i ugen der gik. Også fordi at vi jo udnytter tiden og er meget ude og sejle, med al den friske luft. Så er man lidt ekstra træt. På den gode måde. Men blandet med den dårlige måde… giver det mening? Haha.
• Jeg er stadig på sukker… jajajajajjjaaaajjjajajajajaj. Fuck det. Jeg skal nok komme i god sving igen og op på hesten igen hvad det angår.
• Jeg udgiver denne blog uden at gennemlæse. Gider ikke. Så på forhånd sorry for evt taste fejl, med mere. :O)

 

Lige til at slutte af på, dette fine – fine – fine skriv. Ja, der er plads til dårlige dage, selvfølgelig, og i dem og med dem skal vi lære mere om os selv. Men når alt kommer til alt, så har vi dælme meget at være taknemmelige for, og det skal man sgu lære at huske hver dag: