En hjælpende hånd!
Kender i den der magtesløshed man indimellem føler når man møder hårde og barske realiteter i livet? Hvor man synes, at det er for uretfærdigt og intet giver mening? Og at man hellere vil lukke øjnene og lade som om at det ikke findes fordi det er så ubærligt? Og fordi tanken om “at rammes” og frygten om samme pludselig giver sig til kende?
Sådan noget som børn der rammes af cancer…
Ja, hverdagen og alle gøremålene flyver derudaf hele tiden. Og når man så ser disse barske ting eller hører om dem så får man et lille wake up call som gør at man igen sætter større pris på livet og det gode helbred.
Jeg tror det er sundt for os mennesker med disse små reality-checks. Men det gør stadig ondt. Meget. Og det er stadig unfair. Derfor laver jeg al den velgørenhed jeg gør, og som jeg kan, og i så god en balance som muligt så det stadig kan batte der hvor det skal og stadig kan skabe positiv opmærksomhed og opbakning omkring den givne forening, indsamling eller situation.
For nogle måneder siden havde jeg et lille sang job til en lille indsamling til Børnecancerfonden. Her talte jeg med en mor hvis lille søn var syg. Han var i bedring efter at have fået knoglemarv fra sin endnu mindre bror. Hun var så stærk og fantastisk, og jeg fik lov til at stille alle de spørgsmål jeg ville og fik at vide hvordan de opdagede det, hvordan forløbet havde været, hvor hårdt det er,- men også hvor meget det betyder at være besluttet på at det nok skal gå fordi alternativet er for ubærligt. Og midt i al det her med at prøve at forblive glad og se at man var med til at gøre dagen god, følte jeg mig pludselig beriget omgivet af utrolig stærke mennesker og mange ildsjæle.
Og jeg vil hjælpe.
DERFOR hjælper jeg med at få dette smukke armbånd og smykke fra Blossom Cph ud til alle jer, så I kan købe og støtte. Selv har jeg købt een jeg vil give i gave. I kan ikke gå på nettet og shoppe den – endnu – måske kommer muligheden, og måske gør nogle af de forskellige forhandlere det også selv (se forhandlere sidst i bloggen), men indtil videre skal i tage turen til butikkerne/guldsmedene og købe dette smukke og givtige armbånd.
Køb af dette smykke går til indsamlingen Danmark Rundt 2016 v/Claus Bodenhoff
Der er tre hjerter foran, to små bagved og en nøgle. Symbolik for glæde, smil, håb og nøglen til dette midt i alt det der, nok for det meste, er alt for hårdt.
I DK rammes 200 børn af cancer årligt. Tænk engang. Nogle af de børn der er blevet raske agerer selv som ambassadører for Danmark Rundt 2016. Læs om dem på Børnecancerfondens hjemmeside (link foroven). Det er så fint!
Danmark Rundt 2016, starter 7.juni (på min fødselsdag), og fortsætter til 18.juni. Men I kan købe smykket sålænge de forskellige forhandlere og guldsmede har dem, og helt hen til året er slut og der skal overrækkes en, forhåbentlig, fed check til Børnecancerfonden. Når du køber et armbånd, som koster 295 kr., så går der hele 50 kr. til indsamlingen.
Måske sælger nogle af disse forhandlere dem også via nettet, så I let kan smutte dertil og shoppe et armbånd, og få hjem. Se på det! De butikker der indtil nu har købt armbåndet kan I se her (og I må lige selv tjekke deres facebook eller se om de har en hjemmeside, ift at købe armbåndet, og ellers så må I som sagt tage turen derhen) :
Guldsmed Guldsteen Aps, Rosengårdscentret Odense
Annie Jensen, Kbh S
Anytime, Hedehusene
N.H.Jørgensen, Ballerup
Mogens Poulsen, Gentofte
Tårnby guld og Sølv
Ole Hegelund Ure, Guld og Sølv, Humlebæk
Karin Hermansen, Gilleleje
S.P.Løkke, Frederiksværk
Exklusiv Guld og Sølv, Farum
K.L. Guld og Sølv, Aakirkeby
Saaby´s Efth., Ringsted
Gunner V., Slagelse
Guldsmedien i Holbæk
Greta´s Guld og Sølv, Jyderup
Gitte´s Guld og Sølv, Haslev
Marcussen, Næstved
Keis Guld&Sølv, Næstved og Vordingborg
Guldsmed Lauridsen, Svendborg
Klaus Guldsmed, Thisted
Cortsen, Nykøbing M
Guldsmeden i Rønde
Mørup Ure&Guld, Silkeborg
Guldsmed Lind, Horsens
Sct.Mathias Ure og Guld, Viborg
Smykkeform, Ålborg
Schack Smykker og Ure Design, Nibe
Hinrichsen Als, Aars
Hassing, Hjørring
Stenbroen, Skagen.
Schneekloth, Hillerød
Byens Ure og Guld , Nakskov
Skovgaard Guldsmed og Urmager , Glamsbjerg
Rita´s ure guld og sølv, Tinglev
Anytime, Toftlund
Vær med til at gøre en forskel – læs evt mere om Børnecancer fonden, og læs evt mere om Danmark Rundt 2016,- kig også gerne på Blossom´s hjemmeside – allesammen gør de noget for sagen! Lad os give dem en hjælpende hånd?
Ej og så mangler der en forhandler i Odense 🙁 jeg må på webshop jagt!