En sikker hverdag?

Vidunderligt Efterår!

img_2937

Hejsa allesammen derude, dejlige mennesker.

Nøj, hvor der brokkes hist og her over vejret og årstiden :O) Hahahaha – ikke at jeg ikke forstår det, MEN der er nu også noget fantastisk og magisk ved efteråret! Bare tag denne dejligt ´amerikaniserede´ Halloween tid vi går ind i med græskar, orange pynt og uhygge-hygge overalt, tændte lys, lanterner og stearinlys hist og her, og små børn der glæder sig for vildt til at være zombier, skeletter og vampyrer! Så passer det ret så fint med vindblæst vejr, kulde, regn, mørke skyer, og ligesom igår aftes her i Østjylland – slud! :O) Jeg synes det er hyggeligt – jeg kan lide det! Er det underligt?

Men jeg indrømmer også gerne at jeg er et vintermenneske. Jeg elsker vinter og kulde. Og jeg elsker vinter fashion! Tykke lækre trøjer, bluser, indendørs total indpaknings hygge i futter, bamsesko, varmt uldtøj og onepieces, lange strik tunikaer og cardigans, kimonoer, knælange tyksokker og hvad har vi. En kop varm the, god kaffe eller kakao og bare være totalt til stede på sofaen i ro og mag, og kamp hygge mens det er kulsort, buldrer og brager udenfor. Det er da dejligt. Og så når man skal ud!- den gode vinterjakke, de gode vinterstøvler, den lækre hue, det lækre tørklæde, de gode handsker og hvad det nu end måtte være, der gør at DU føler du lige akkurat har det du vil have på, det du synes der er pænt og det du mener klæder dig både ifølge moden men også i den grad ifølge DIG ;O)

img_2930

Lad os lige kort runde fredagens – Vild Med Dans. Ja, jeg røg ud – eller VI røg ud Marc og jeg. Super, super ærgerligt, men sådan er legen nu engang sat sammen og hver fredag ryger der et par, og i fredags var det vores tur. Jeg er glad og stolt af det jeg har opnået og er top glad for at være igang med min krop, med træning og med alt hvad der nu hører med til det. Jeg har tabt mig og har sat min krop igang på en måde der kun bragte smil, gode nerver, god spænding og adrenalin samt en masse endorfiner til mig, på en måde jeg ikke har prøvet længe. Jeg fik nye venner, jeg fik seriøs “mig-tid” og en dejlig og skøn dansepartner og ven! Det har alt i alt været fantastisk! At jeg er ude betyder så, at jeg kan vende tilbage til min familie – hvilket de egentlig er ret glade for,- og jeg kan vende tilbage til min musik og nye sange – og hele mit projekt med nyt album! Noget jeg sådan set også er ret glad for – hahahahah! Man ofrer utroligt meget for at være med i Vild med Dans og alt andet sættes til side. Jeg ville bestemt ikke være det foruden, men livet som jeg kender det har kaldt højt på mig alt imens jeg dansede derudad, og nu kan jeg vende min opmærksomhed mod det igen. Så et stort TAK herfra til jer der fulgte os, støttede os, heppede på os, stemte på os og gav os gode ord med på vejen! TAK!

img_2972

SÅ lad mig så lige blære mig med min nye FANTASTISKE vinterstøvle fra Ecco – apropos vinter fashion! OMG jeg elsker det – jeg er virkelig en rigtig pige på det punkt. Udover ny efterårsjakke (den jeg har på her – som er fra Danefæ), så er jeg gået helt i spåner over denne dejlige Ecco støvle. Og Ecco er jo i den grad bare så gode til at kombinere det fede, det fashionable og det flotte med deres altid gode kvalitet og vitterligt gode behagelighed. Det er bare en i orden støvle, som oveni hatten er LÆKKER! Det er modellen UKIUK, som sjovt nok minder meget om det grønlandske ord for vinter, og hvis du vil se lidt nærmere på den jeg har fået mig, så er den lige her:

Min grå UKIUK vinterstøvle

og de andre modeller og farver HER

Og så elsker jeg Ecco – bl.a. fordi de HVERT år i forbindelse med modeugen i januar, som de første holder modeshow og ved dette show hylder en kvinde for hendes velgørende engagement og arbejde, og ofte er de nominerede en god blanding af stærke kvinder og personligheder fra hele Europa. Jeg havde æren af at være nomineret i og for året 2011,- og det var jeg utrolig stolt af! NØJ, hvor var det stort for mig. Ligeså stort som den invitation fra Hendes Majestæt jeg fik for et par år siden til frokost og tak til os der netop gør os meget i velgørende arbejde!

Jeg vandt ikke Ecco Awarden, men det gjorde ikke noget for de fire andre nominerede fortjente den mindst ligeså meget – og bare det at de havde set mig, tænkt på mig og nomineret mig var vidunderligt.

Jeg har en del fine sko fra ecco, og har i nogle år oftest haft en Ecco støvle i efteråret og vinteren,- netop fordi de bare er kommet så godt med (har været det længe egentlig) i mode, men ikke slavisk således at de slækker på deres varemærke i behagelige sko. Og de laver det forskelligt nok til at der er plads til at finde den sko der passer til dig og din stil, eller den sko der bare lige gør, at det pifter vinterlooket op, eller den gode lille sko du faktisk KAN holde ud at have på hele dagen – eller i mit tilfælde til flere timer stående i koncert eller foredrag. Det er bare nice!

Se lidt mere på Ecco generelt lige her,- del min entusiasme (hahahah):

Ukiuk og Ecco i det hele taget!

Og så får du lige en lille billede serie her af mig og mit blær med mit efterårs look og den lækre støvle, da jeg gik og Halloween hyggede i Tivoli igår! :O)

img_2958img_2912img_2935img_2949

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lavet i samarbejde med Ecco/sponsoreret af samme

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sikker hverdag?