Cph 1/2 ? JA, det skal jeg da!

Det var min tossede beslutning i slut juni…. jeg fik faktisk et tilbud jeg ikke kunne sige nej til – et tilbud om at komme på VIP listen – og dermed få adgang til at løbe Copenhagen Halvmarathon. Ja….

GUDERNE må vide hvorfor?… Lad os starte med de første tanker:

“Ja, det kan jeg godt”…. “og dog,- jeg har ikke løbet siden graviditen før Sia…altså for 2-3 år siden”…. “men derfor kan jeg vel godt?…”,…. “jeg har bare nærmest ingen tid til at blive klar!”…. “det er for skørt….!” ,- “stop det nu bare, Julie B.”…. “vent, NEJ – JEG GØR DET SGU”…..

Og nogenlunde sådan blev det til, at jeg sagde ja, tak til at løbe en halvmarathon for første gang i mit liv nogensinde, – med kun 9 uger til at blive klar. Løbet er den 17.september,- så JA – jeg må være sindsyg! MEN HEY – kender i det? – jeg har virkelig brug for at spark bagi! Jeg VIL så gerne igang – med ALT hvad min krop savner og har brug for.

Så min plan blev således:

1. Få dig en professionel træner og få professionel hjælp I FORM AF en træner. Og det er det! That´s it. Jeg fik så Max. Max har Runivation og det var ham der sagde til mig, at det kan vi godt klare. Jeg skal ikke regne med at komme i top 10, dog….. BEVARES! DET ER OKAY!- Jeg har sagt til Max, at det eneste han skal sørge for, det er at jeg ikke DØR! Han skal “bare” sørge for at jeg på een eller anden måde gennemfører en halvmarathon på nærmest ingen tid til træningen…. Han har accepteret udfordringen! Thank God! – jeg følte ellers at jeg var en umulig opgave.

MEN, indtil nu går det. Sgu!

Vi startede med en iltoptagelses test. Den test fortalte mig – ikke overraskende – at jeg er i ret dårlig form, jeg er for tung, og min body-age er en hel del over min reelle alder. Sådan en test tages ved at gå og løbe på et løbebånd med en slags iltmaske-lignende ting spændt til ansigtet – og så går man først, så jogger man, så løber man – og man stopper når man ikke kan mere. For mig tog det ikke meget mere end 15 minutter, men den øger også farten hvert halvandet minut, så den er benhård. Den måler så din puls og din iltoptagelse på forskellige niveauer således at han kan inddele min form i puls tal. Således at jeg kan træne i det der hedder puls zoner. Noget jeg aldrig nogensinde har prøvet før, på trods af mange års træning i mit liv og i min fortid – også på professionelt plan. Men jeg valgte at stole på det, 100%.

Det har resulteret i at mine træningspas de sidste to uger – som også er de første uger med reel og seriøs og målrettet træning, foregår i gang. Ikke i løb, jogging eller lunten. 2/3 dele af træningen som varer mellem 45 min og 1 1/2 time – hver dag (!) – er i walking mode. For der skal ikke mere til at min puls stiger og befinder sig i enten zone A, B , C eller D. Jeg har anskaffet mig et puls bælte og et puls ur,- indstillet alle mine tal og mine egne puls zoner. Så kører det!

Og sikke da en åbenbaring at træne sådan! Og sikke da en gave. Stille og rolig opstart og alligevel føle forbedring. Jeg kan allerede nu mærke forbedring – og det er bare så fedt. Jeg er begyndt stille og roligt at stole på, at jeg formentlig kan gennemføre den halvmarathon – men også kun næsten. Jeg er bange. Uden tvivl. det er en tosset udfordring og en seriøs stor een af slagsen – jeg ville være dum hvis jeg ikke frygtede den en smule eller viste den respekt.

Efter de første to uger er jeg der hvor jeg glæder mig til at komme ud og træne. Jeg kan allerede nu både lunte i hele 30 min., og jeg kan også løbe hele 30 min. i de zoner jeg er bedt om være i. Det kunne jeg ikke for en uge siden – der måtte jeg ned og gå powerwalk. Det lyder nok ikke af meget, men det er det for mig.

Jeg har også allieret mig med een af minde bedste veninder, Michala, som tilfældigvis har en kandidat i human ernæring og arbejder som diætist og ernæringsekspert. Hun har lavet et program til mig, så jeg kan tabe mig når nu jeg er igang, og når jeg nu faktisk har ekstra meget brug for at være rar mod mine led. Jeg kan i den grad mærke at de slider når jeg træner. Ikke på en alarmerende måde, fordi træningen er så korrekt tilrettelagt, men på en forventelig måde. Jeg ER tung…

Jeg startede med iltoptagelses test og krops måling (på alle måder) liiiige efter ferien. Og ferien var GOD! Selvom jeg havde let træning dagligt, så tog jeg på. Det gjorde vi alle (griner!) – det er for mig en GOD ferie ;O) Hahahahaha – så min start vægt hos Max var på 89 kg. (AV!), og min body age på 53. Nå ja…. sådan er det – MEN jeg fik også lidt den der tanke om, at det skal sgu bare være løgn. Det kan godt være jeg aldrig får den ned på de 38 jeg er,- men alt hvad der kommer tættere på end det den er på målingen nu, er en sejr for mig.

Vægten siger nu 87,- SÅ SE LIGE MIG PÅ RETTE VEJ!!!! Bum bum siger jeg bare.

Jeg er top motiveret, jeg vil så gerne klare den,- så jeg håber på skades fri liv og træning fra nu og til det løb er i hus. Og så ser vi hvad der sker. Men I kan nu følge med mig på denne fuldstændig skøre tur til Copenhagen Half. Jeg holder dagbog herinde hver uge op til!

Det dejlige er at jeg ofte kan tage min dejlige søn med på tur. han cykler – jeg går og jogger – så snakker han og underholder mig hele vejen og begge får vi frisk luft og motion. Han er den bedsteste lille træningsmakker – jeg elsker det!

Og i addition til alle de her gode nyheder så har jeg IDAG husket at ændre min facebook status fra “I et samliv med Minik” til “Forlovet med Minik” :O) IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHHHHH!!!!!! Se lige mig,- jeg er forlovet!

Jeg kan stadig ikke helt fatte det. Det ER SÅ SKØNT! Jeg er drøn hamrende glad og nyforelsket. Jeg elsker den status, og jeg går og dagdrømmer dagligt om vores kommende bryllup. Hvornår det nu end bliver. Det er ligemeget! Det er på vej, og vi skal bare hygge om det 100%