3.advents konkurrence!

ØJ ØJ ØJ, hvor tiden flyver! Hva? Åh du godeste – jeg kan ikke følge med. NU er det allerede 3.søndag i advent. Oh dear… jeg er ikke igang med julegaver endnu. Jeg har simpelthen for travlt. Det er i og for sig fint nok,- og jeg er egentlig okay vant til at november og december er travle. Men der har været mere på tapetet for mig end bare at være ude og synge den samme julesang. Næh næh – der er gang i meget spændende ting lige pt og jeg glæder mig til at kunne sige mere om det – SNART. Som i SNART! Jeg kan kort pippe her om at det har noget med helt ny musik at gøre. Ny musik fra mig! YAY! (dog er det ikke julemusik til info…!)
Men idag, 3.adventssøndag – har jeg fri. Wow… der er ikke mange fridage i denne måned. Så det skal i den grad nydes sammen med familien herhjemme. Stille og roligt. Kvalitets tid og hygge. Ingen planer, ingen stress, ingen faren rundt. Bare tage en time ad gangen og se hvad vi har lyst til. Måske et lille julemarked et sted kunne være hygsomt? Sidste uge var nemlig lidt vild og jeg har været meget væk. Spillede to vidunderlige julekoncerter hhv på fyn og i Herning Congress. WOW sikke en oplevelse! Jeg drysser straks glimmer på og stiller op på min indre kaminhylde!
NÅ, men det er advents søndag og jeg vil igen give en gave til en heldig vinder – faktisk denne gang hele tre heldige vindere.
Idag udlodder jeg nemlig tre eksemplarer af min bog “Sund Balance” – som udkom sidste år. Jeg er så stolt af den og har været ude med en del foredrag i den forbindelse. Der er opskrifter med mad vi ikke bliver tykke af og en lang historie om mit vægttabs forløb, skrevet og sagt åbent og ærligt, efter min første graviditet hvor jeg jo tog, nå ja, 25 kg på! :O)
Kunne du tænke dig den bog, så skal du blot efterlade en kommentar på denne blog (det gør du forneden), og så er du med i lodtrækningen imorgen! YES YES! I får selvfølgelig en hilsen med i bogen – det´klart!
Vil jeg gerne læse