Jeg synes jeg er pæn
Kære alle!
Tak for lutter positive kommentarer og reaktioner på min sidste blog (som du kan se HER)!
Jeg har en lille ekstra note. Noget jeg synes er vigtigt for os alle! Men en note der præger mit liv meget og præger dette slanke forløb rigtig meget.
Sidste gang jeg gennemgik alt det her efter min søns fødsel og graviditeten med ham lærte jeg utroligt meget om mig selv. Nye grænser og ny erfaring med min krop, hvad jeg kan, hvad jeg vil, hvor jeg er og hvordan jeg kommer fra A til B ,- og indimellem lærte jeg det på den hårde måde.
Een af de ting jeg gjorde var at droppe vægten – ikke veje mig mere da det ikke er det tal der skal styre mig. Jeg kan med mit liv og med min krop ikke helt stole på den alligevel.
I år skal jeg så tabe mig langsomt således at jeg også kan få min krop med – se lige sidste blog HER hvis du “ikke er med” :O)
Jeg har en ekstra meget god og vigtig note til info – for det fremgår sådan set ikke nogen steder i nogen af min blogs om krop og slanke forløb osv. MEN jeg har været så vant til at være selv kritisk. Generelt som pige, som kvinde, privat, i karrieren, før, efter og nu. Een af mine vigtigste beslutninger – trods alt – før og under og efter min graviditet med Sia var at jeg skulle huske at synes godt om mig selv under hele forløbet med kroppen bagefter.
Jeg accepterede efter nogle år da jeg havde fået Casper at vores kroppe forandrer sig – punkt 1 : med alderen, punkt 2: i den grad i forbindelse med en graviditet. Uanset hvor tyk eller hvor ikke tyk man bliver så vil din krop aldrig være den samme. Aldrig. Det tog noget tid at fatte for mig og i øvrigt bare “sluge” og acceptere. Ingen tvivl om at man kan tabe sig det man vil og få den drømme krop man vil – absolut ,- men DET som det kræver er nærmest umuligt når man er første gangs mor eller har en lille baby – endvidere for mit vedkommende også lever sådan et liv som jeg lever med denne karriere. Så det gælder om at finde den gyldne mellemvej.
Jeg vil finde mit stå sted hvor jeg synes jeg er i form, jeg er stærk, jeg er glad, jeg er slank på den måde jeg kan være slank, på en måde som JEG er tilfreds med og IKKE måler i andre , i modeblade eller i trends. Men måler i mit eget selvbillede. Og meget apropos mit eget selvbillede – så synes jeg slet ikke det er så tosset.
Selv da jeg startede efter jeg havde fået Sia og vejede rundt regnet 20-25 kg mere end jeg plejer synes jeg at jeg var pæn. Hel sidste år i 2016, hvor jeg stille og roligt smed de første 15 kg, synes jeg undervejs hele tiden og næsten hver dag at jeg var pæn,- SELVOM jeg stadig vejede for meget, var for tyk (i MIT eget selvbillede), havde baby mave og baby deller, vand i kroppen og alt muligt – I VED! ;O) Jeg synes jeg var pæn.
NATURLIGVIS havde jeg dårlige dage – my God – selvfølgelig – jeg er stadig blot et menneske og ikke bare det – et kvinde menneske. – Verdens bedste selv kritiker.
Men det er netop hende jeg gør op med. SLUT med at være så led ved mig selv. Jeg elsker mig selv på alle måder. Nu her hvor at jeg starter med at se om jeg kan smide de sidste genstridige kiloer OG få min krop tilbage på den måde jeg synes passer til mig nu, her hvor jeg er i livet, men to små børn, 37 (snart 38) år, med den tid og energi og overskud jeg har, præcis i dette nu og med alt dette,- vil jeg gøre det på den måde at jeg undervejs stadig synes jeg er pæn. Med mormor arme og hænge mave – hahahahah! Men på denne måde bliver mit forløb både rarere, sjovere og bedre. Og mit selvbillede vil aldrig lide undervejs.
Jeg har accepteret for længst at når jeg er i mål, så er det ikke som dengang jeg var 27 og endnu ikkehavde børn eller prøvet 25 ekstra kilo. Men det er tæt nok på. Fordi det vil være der hvor det kan være i min realitet i livet nu. En realitet jeg i øvrigt elsker, og ikke vil bytte for noget i verden.
Mange spørger mig så herefter – hvorfor så ikke bare blive hvor du er? Hvorfor prøve at tabe de sidste kiloer hvis du synes du er pæn?
Jeg svarer at det er simpelthen fordi jeg gerne vil være langtidsholdbar. Jeg vil gerne være overvejende sund, energisk, glad, frisk og jeg vil gerne have min krop behandles godt af mig, for jeg bliver ikke yngre og nu her i slut 30-erne og med to små unger, så mærker jeg i den grad når jeg IKKE er god ved mig selv og min krop. Alt for tydeligt. Jeg vil gerne holde længe. Udover det er min egen forfængelighed også med i spillet – jeg vil gerne ligne mig selv i mit eget selvbillede. Og det er ikke her. Jeg har ikkenoget imod fem kilo ekstra så længe jeg er i form og føler mig både stærk og mere sund end usund. Så det er heller ikke kiloerne eller den mængde fedt på kroppen der skal bestemme. Ligesåvel som den her baby-sæk-mave heller aldrig vil blive til en sixpack. Det er okay alt sammen. Men jeg vil ikke være her hvor jeg er lige nu – jeg vil være bedre end det. MEN jeg vil holde af mig selv som jeg er hele vejen.
Så – final words – det jeg blot ville sige er :
Jeg synes jeg er pæn! Eller snarer – jeg synes jeg ser drøn hamrende skide godt ud!
Og jeg prøver at synes det hver dag og hele tiden. Det er vigtigt!
Kære Julie.
Er en gammel glad buttet kone.